Page 27 - Årsskrift 1994 fra Historisk Forening Værløse

Livet på Sandet

af Paula Audebo

Min mand kom fra Vesterbro og købte tofler og en øl og en dram. Jeg kom jævn-
som ungkarl "Hytten" (matr.nr. 26e) i ligt hos Albert og Edel, da de adoptere-
1942. Det gav nogle problemer, da områ- de min søn Ole, da han var et år. Edel var
det var afspærret af tyskerne. Hvis man ikke rask og døde juleaften 1953. Jeg var
fik gæster, skulle man opsøge vagten (i kun 21, da jeg flyttede derud og Albert
Værløselejren) et døgn før og opgive navn 54, men vi blev gift, ogjeg blev godkendt
og adresse på alle, samt præcis klokke- af de andre.
slæt, så sandfolket fik ikke uventede I 1955 blev det vedtaget, at nu ville vi
gæster dengang. "Hytten" kostede 3.800 have vand indlagt, så alle de, der kunne,
kr. uden el og uden vand og med das i et gik i gang hver aften og lørdag og søn-
udhus uden tag, så man tog nok ikke avi- dag med at grave render fra alle huse og
sen med derud. Albert var arbejdsmand, ned til brønden. Det var et knokleri, for
men det var jo alle på Sandet. Han blev der var tykke trærødder overalt, men det
gift med Edel, der også kom fra Køben- sparede jo penge, da brøndgraveren kun
havn (1947). skulle lægge rørene. Den gamle brønd
Ved siden af boede Lyra Larsen i flere skulle være meget dybere, for vi måtte
år. Så var der Nelly og Oluf Hansen, der- under mørtelværkets boring, men da vi
efter gamle Ida Andersen, der var enke første gang kunne åbne for vandhanen i
efter Josef, og Cornelius boede der som køkkenet, da følte vi os alle som landets
søn af huset. Oppe bag den lille granskov rigeste adel. Der var ikke en af os, der
boede "Sypigen", hun var ugift og ville tænkte på at få et toilet indlagt, et das var
helst passe sig selv, men hun vidste, at godt nok for os alle, det var vandbespa-
der blev holdt øje med, om hun var syg, rende, og det gødede haven.
manglede mad, eller måtte have bud med Dajeg kom derud i 1953, var Olufs kone
til købmanden, når det kneb for hende. Nelly død, Idas mand Josef var død, og
Det gjaldt selvfølgelig alle på Sandet, det omkring 1958 døde Cornelius desværre
var naturligt, at alle hjalp hinanden. fra Ida. Da blev Ida gammel og fik brug
Jeg tror, det var dette, der gjorde San- for omsorg fra os alle, en lille snak hver
det til noget særligt for alle sandboere, dag samt hjælp til indkøb, og der skulle
man var aldrig ensom. Olufs datter Gun- jo også være pindebrænde, men livslys-
vor og Johannes Grandjean havde hus ved ten var væk.
siden af, og lige over for dem havde Sand- Måske er det ren nostalgi, og vi er vel
Poul sit hjem. Der var tre rum, han hav- sådan indrettet, at vi bedst husker det posi-
de det ene - men fælles køkken med Sig- tive, men det hele var jo ikke bar solskin.
vald og Musse, der boede i to rum med 7 Selvfølgelig var det ikke rart, hvis man i
børn. Sigvald var formand på mørtel- øsende regn og stiv kuling skulle ud på
værket før Verner Hansen. das inden sengetid, eller man glemte at
Der var skam stil over det, når vi hyg- se efter, om der var vand nok hjemme til
gede os med saltede sild med pillede kar- aftenkaffen, eller at pumpen var i styk-

25