Page 28 - Årsskrift 1994 fra Historisk Forening Værløse

ker, men så havde vi "Knæbonden" oppe forlod deres spisekammer, så var vi på
ved foden af Kildebakken. Han hjalp ger- vagt. Jeg har ikke tal på, hvor mange
ne med vand. hundrede rotter, der er blevet skudt, når
For os alle, tror jeg, var lossepladsen de kom rendende med ild i pelsen,
vores eneste trussel, der var jo altid glø- ungerne blev faktisk ret skrappe til at
der i bunden, men masser af gange gik ramme dem med sten, og bagefter afli-
der pludselig ild i hele lossen, mest når ve dem.
det var varmt og tørt om sommeren. Det Jeg er da helt klar over, at dette sam-
var frygteligt, ingen turde gå i seng. fund ikke kunne vedblive at bestå, men
Alle mændene gik vagt med river, for det havde været ønskeligt, om de ældste
der fløj masser af papir og andet med havde fået lov at slutte deres tid der. Det
ild i og lagde sig på vores stråtage og i skal også indrømmes, at fællesskabet
granskoven, men vi fik som regel en lil- begyndte at ebbe ud, da fjernsynet kom
le varsel om det, takket være de store ind, da faldt de hyggelige aftenstunder
rotter, der åd sig fede i skraldet. Når de væk.

Sandet setfra den gamle vej til Hjortegaard, Værløselejren og Bringe ca. 1950.
Nærmest ligger Ida og Josef Andersens hus.

26