Page 29 - Årsskrift 1994 fra Historisk Forening Værløse
P. 29

Sølvlommeuret



            En tyverisag fra Jonstrup klædefabrik



           Af Hanne Jespersen

            Søndag den 8. september 1776 var Ama-  de vides ikke, men Amalia måtte allere-
            lia Schæffer som sædvanlig stået op ved  de ud at tjene til livets ophold ved at arbej-
            solopgang. Hun var spinderske på Jon-  de for fremmede straks efter faderens død.
            strup klædefabrik. Klokken lidt over halv  Hun blev som 26-årig gift med matros på
            seks, begav hun sig ud på vejen, der løb  Holmen Jacob Fuchs og fik med ham 3
            mellem husene, som hørte til klædefa-  børn. Peter Leonhardt, som her i 1776 er
            brikken. Hun ville gå over til et af de andre  dugmagersvend  på en klædefabrik  på
            huse for at hente noget. Da hun kom hen  Christianshavn, og Johannes, som er sko-
            i nærheden af broen, som førte over møl-  magersvend et sted i udlandet. Endelig
            leåen fik hun øje på noget, som lå på vejen  en datter Maria Magdalena, som nu er 21
            og skinnede i solen. Af nysgerrighed gik  år og ligeledes spinderske på Jonstrup,
            hun hen for at se, hvad det mon kunne  hvortil hun kom sammen med sin mor i
            være, og fandt til sin store overraskelse  begyndelsen af august. Nogle år før var
            et sølvlommeur. Hun tog det straks op og  Amalia blevet enke og havde siden ernæret
            puttede det i lommen, alt imens tanker-  sig ved at spinde og vaske for folk, mens
            ne for igennem hendes hoved. Sådan et  Maria Magdalena  havde arbejdet  på
            ur var umådelig mange penge værd for  manufakturfabrikken  Guldhuset.
            en fattig spinderske, som ikke ejede andet
            end det tøj hun gik og stod i, og gæld hos
            fabrikkens høker havde hun også.      Fra Peder Madsens Gang til Jonstrup

                                                  Mor og datter har uden tvivl levet en kum-
            Løjtnantens datter fra Berlin         merlig tilværelse i København. De måt-
                                                  te dele skæbne med utallige andre fatti-
            Her må lige indskydes lidt om Amalias  ge tiggere, som den mangelfulde fattig-
            herkomst, og om hvordan hendes liv hav-  lovgivning tvang til at tigge for at kunne
            de formet sig, før hun kom til Jonstrup.  opretholde livet. Tiggeri var forbudt, og
            Hun var født i Berlin i 1722 som datter  tiggere blev i stor udstrækning anholdt af
            af Peter Leonhardt  Schæffer og Anna  fattigfogederne og indsat i Børnehuset på
            Maria Sastrau. Hun kom med forældre-  Christianshavn,  hvor kvinderne  blev
            ne til København i 1728, det år da det  anbragt i Spindehuset. Mængden af fat-
            meste af det indre København brændte.  tige oversteg efterhånden langt kapacite-
            Faderen var blevet hvervet til Frederik  ten i Børnehuset, så man til sidst rundt
            4.'s hær som løjtnant ved garden til hest,  om i landet måtte oprette manufakturfa-
            men han døde allerede året efter famili-  brikker, som beskæftigede fattige arre-
            ens ankomst. Hvor længe moderen leve-  stanter, men da de fleste gav underskud,



                                                                                   27
   24   25   26   27   28   29   30   31   32   33   34