Page 17 - Årsskrift 1992 fra Historisk Forening Værløse

get mønterne s værdi, hvis f.eks. deres samt to fund fra midten og slutningen af
ejer, der meget sandsynligt tillige har 10. årh., Terslev og Vaalse (Skovmand
været handelsmand, under en af sine rej- nr. 45 og 37), der begge indeholdt om-
ser valgte at bosætte sig permanent i et kring 6,5 kg sølv fordelt på både smyk-
område, der lå så fjernt fra deponerings- ker, barrer og mønter.
stedet, at en rejse tur/retur var urentabel.

Hvad var skatten værd? Noter og litteraturhenvisninger
En stor tak skal rettes til overinspektør Jørgen
Dette fører naturligt frem til det interes- Steen Jensen og museumsinspektør Anne
Kromann ved Den kgl. Mønt- og Medail-
sante spørgsmål om de fundne mønters lesamling for stor hjælpsomhed i forbindelse
købekraft. For at belyse dette er man med mine stempelstudier, til prof. dr.phil. eJ.
alene henvist til de skriftlige kilder fra en Becker for stadig inspiration, samt til civ.ing.
senere tid, og under alle omstændigheder N.B. Thomsen for at have givet det nødven-
dige "skub" til denne artikel.
er det en ligning med så mange ube- I. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Fund-
kendte, at en omsætning til nutidige protokol nr. 1725. Journal nr. 115/29.
beløbsstørrelser er halsløs gerning. Såle- 2. Møntfundet er tidligere mere eller mindre
des udgør alene sølvprisens fluktuation et udførligt behandlet i følgende arbejder:
Galster, G.: Møntfundet fra Kirke Værløse.
problem, idet Hårdh f.eks. nævner, at Numismatisk Forenings Medlemsblad XII.
værdien afklæde på Island steg otte gange København 1930; s. 100-102, 111-116, 127-
i forhold til sølv i perioden fra ca. 800 til 131,139-143,155-157.
ca. 1000. 14 Galster, G.: Møntfundet fra Kirke Værløse,
Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1930. Kø-
Middelalderens eneste udmønte de benhavn 1930; s. 50-52.
værdi var penningen, af hvilke der i øst- Skovrnand, R.: De danske Skattefund fra Vi-
danmark udmøntedes 240 stk. af en kingetiden og den ældste Middelalder indtil
sølvmark med en vægt af ca 216 gram. omkring 1150. Arbøger for Nordisk Old-
Hos Saxo sættes værdien af en penning kyndighedog Historie 1942. København 1942;
Fund A.23.(s.158).
lig en skæppe kom. Lovbogen Grågås, Jensen, J. Steen; Bendixen, K; Liebgott, N-K.;
hvis ældste kopi hidrører fra 12. årh., Lindahl, F.; Grinder-Hansen, K.; Posselt,
takserer manddrab til 3 mark sølv, mens G.:Danmarks middelalderlige skatte fund
værdien af et sværd sættes til 1 mark. c.I 050-c.1550. Nordiske Fortidsminder Serie
B, Bind 12. København 1992; Fund 23 (s.233-
Ksiega Henrykowskakrøniken fra midt- 236).
en af 13. årh. anslår værdien af en hest til 3 Den foreliggende artikel er et mindre (omar-
knap 300 gram (altså ca. svarende til bejdet) uddrag af forfatterens endnu u-
vægten af Kirke Værløseskatten) og en publicerede arbejde "Økonomi og stats-
dannelse -Møntfundenes betydningfor forstå-
ko til noget under det halve. Man vil af elsen afvisse centrale aspekter indenfor den
disse eksempler forstå, at ejeren af mønt- sene vikingetid iDanmark" (Speciale i arkæo-
erne fra Kirke Værløse skatten nok må logi ved Københavns Universitet).
4 Liebgott, N-K.: Danske fund af møntdateret
have været en holden mand, men ikke keramik ca. 950-1450. Nationalmuseets skrif-
behøver at have været exceptionelt for- ter, Arkæologisk-historisk række Bd. XVllI.
muende. Til sammenligning kan nævnes København 1978. Fund No. -9 (s. 35).
det ovenomtalte omtrent samtidige fund 5 Hauberg, P.: Myntforhold og Udmyntninger i
Danmark indtil 1146. D.Kgl.Danske Vidensk.
fra Selsø, der vejede lidt over 1200 gram Selsk. Skr., 6. Række, historisk og filosofosk

15