Page 14 - Årsskrift 1992 fra Historisk Forening Værløse

man i datidens møntproduktion forment- Skatten blev nedgravet
lig udnyttede de enkelte stempler opti- omkring år 1065-70
malt - dvs. fortsatte brugen af dem til de
var slidt op eller sprunget - og over- Roskildetypen Hbg. 36, der motivmæs-
stemplet, der modtog hammeren s slag, sigt nøje kopieres i runemønten Hbg. 39,
følgelig var skrøbeligere end det statio- 39a, viser sig ved nærmere studier at være
nære understempel, er det almindeligt, at
den samme forside optræder i kombina-
tion med to eller flere bagsider, som igen
kan være koblet med andre forsidestemp-
ler. Da møntemission normalt foregår i et
miljø af absolut systematik, vil man ved
at undersøge de enkelte sternplers indbyr-
des "slægtskab" bl.a. opnå værdifulde
indikationer, af i hvilken rækkefølge de Roskilde runemønten, Hbg. 39, 39a.
enkelte mønter er præget. Hvad typen Naturlig størrelse.
Hbg. 36 angår, har det været muligt at
etablere hele tre stempelkæder med mindst
ni forskellige kombinationer i hver. Imid- en af de længstvarende prægninger i Svend
lertid stammer hele 80% af samtlige kendte Estridsens regeringstid. Det store og uhyre
varianter, der indgår i kæde III, fra Kirke vigtige Espingefund (SHM 6620), der
Værløse. Også i kæde II er denne prove- senest må være deponeret 1047/48, inde-
niens dominerende med 66%, og selv i holdt ingen Hbg. 36, men en Hbg. 35,
den tidlige kæde I hidrører to (af ni) hvilket viser, at Svend må have startet
eksemplarer fra dette fund. udmøntningeme i Roskilde tidligt efter

o Adversstempel (møntforside)

DReversstempel (møntbagside)
R5

R3

R4 R6

R2

RI R7

Stempelkæde l/, Hbg. 36, viser 9 kendte kombinationer af adversstempel og
reversstempel.

12