Page 15 - Årsskrift 1992 fra Historisk Forening Værløse
P. 15
sin magtovertagelse. Typen Hbg. 35 er forskellige møntsteder som et forsøg på
imidlertid koblet til Hbg. 36, kæde I, og gennem en storstilet ensartet udmøntning
da denne type første gang dukker op i et at rydde op i de mange forvirrede om-
samlet fund som f.eks. Valløfundet skrifter og bringe lidt mere system ind i
(KMMS FP XXIX), der må datere s til prægningen. Da Hbg. 39 kun adskiller sig
kort efter 1051, er det da også typisk i en fra Hbg. 36 ved at bære runer (hvorfor
kombination, der via sit reversstempel er mønter af sidstnævnte type også f.eks. i
koblet med en Hbg. 35 advers. Typens "Ramus og Devegge" betegnes "Rune-
tilstedeværelse i Lyngbyfundet (KMMS mynter med latinsk Skrift) ", og da præget
9
FP 226), der ikke indeholder nogle af i øvrigt er enestående og uden direkte
Svends sene typer, taler ligeledes for en udenlandske forbilleder, kan disse to
initieret prægning omkring 1050. Imod- hovedvarianter (latinsk og runeskrift) kun
sætning til Svends tidlige Lundemønter, vanskeligt behandles adskilt. Påvisnin-
der afløses af nye typer, synes typen Hbg. gen af tre ganske omfattende stempel-
36 med kun ringe variation at være præ- kæder med indbyrdes signifikante lighe-
get gennem en årrække. Dette demon- der i detaillen viser imidlertid klart, at
streres bl.a. af Selsøfundet (KMMS FP typen Hbg. 36 må være præget på kun et
XIII), hvor næsten halvdelen af de danske møntsted (undtaget herfra er naturligvis
mønter, der fordelte sig på omkring 40 "uautoriserede" efterprægninger af type
typer, tilhørte de to typer, Hbg. 28 (ca. som f.eks. et eksemplar fra Set, Hansgade
110 stk.) og Hbg. 36 (296 stk.). Studerer
man sammensætningen af større skatte-
fund indeholdende mange forskellige ty-
per evt. akkumuleret over et længere åre-
mål, kan man som hovedregel gå ud fra,
at de mønttyper, der skiller sig ud ved en
særlig talstærk repræsentation, er præget
mere eller mindre kort tid før nedlæg-
ningstidspunktet, og med en datering af
Hbg. 28 til perioden ca. 1058-65, synes
det hævet over enhver tvivl, at typen Hbg.
36 i hvert fald endnu blev præget om-
kring 1060, mens typens dominerende ~
position i Kirke Værløse fundet sand syn- ~
liggør, at typen fortsættes helt frem til
introduktionen af Svend Estridsens rune-
mønter fra Lund (Hbg. 30), der udgør et
"terminus post quem" for dette fund.
Eksempel på "uautoriseret"
Rigsmønt?
efterprægning. Tegningen viser de
Kirsten Bendixen har foreslået," at karakteristiske detail/er ved
runemønteme Hbg. 39 og 39a på konge- mønteksemplaret fra Set. Hansgade i
lig foranledning blev præget ved en række Roskilde, KMMS, FP J 542 h.
13