Page 15 - Årsskrift 1992 fra Historisk Forening Værløse
P. 15

sin magtovertagelse.  Typen Hbg. 35 er  forskellige møntsteder som et forsøg på
            imidlertid koblet til Hbg. 36, kæde I, og  gennem en storstilet ensartet udmøntning
            da denne type første gang dukker op i et  at rydde op i de mange forvirrede om-
            samlet  fund som f.eks.  Valløfundet   skrifter og bringe lidt mere system ind i
            (KMMS FP XXIX), der må datere s til    prægningen. Da Hbg. 39 kun adskiller sig
            kort efter 1051, er det da også typisk i en  fra Hbg. 36 ved at bære runer (hvorfor
            kombination, der via sit reversstempel er  mønter af sidstnævnte type også f.eks. i
            koblet med en Hbg. 35 advers. Typens   "Ramus og Devegge" betegnes  "Rune-
            tilstedeværelse i Lyngbyfundet (KMMS   mynter med latinsk Skrift) ", og da præget
                                                                          9
            FP 226), der ikke indeholder nogle af  i øvrigt er enestående og uden direkte
             Svends sene typer, taler ligeledes for en  udenlandske  forbilleder,  kan disse to
            initieret prægning omkring 1050. Imod-  hovedvarianter (latinsk og runeskrift) kun
            sætning til Svends tidlige Lundemønter,  vanskeligt behandles adskilt. Påvisnin-
            der afløses af nye typer, synes typen Hbg.  gen af tre ganske omfattende stempel-
            36 med kun ringe variation at være præ-  kæder med indbyrdes signifikante lighe-
            get gennem en årrække. Dette demon-    der i detaillen viser imidlertid klart, at
            streres bl.a. af Selsøfundet (KMMS FP  typen Hbg. 36 må være præget på kun et
            XIII), hvor næsten halvdelen af de danske  møntsted (undtaget herfra er naturligvis
            mønter, der fordelte sig på omkring 40  "uautoriserede" efterprægninger af type
            typer, tilhørte de to typer, Hbg. 28 (ca.  som f.eks. et eksemplar fra Set, Hansgade
             110 stk.) og Hbg. 36 (296 stk.). Studerer
            man sammensætningen   af større skatte-
            fund indeholdende mange forskellige ty-
            per evt. akkumuleret over et længere åre-
            mål, kan man som hovedregel gå ud fra,
            at de mønttyper, der skiller sig ud ved en
            særlig talstærk repræsentation, er præget
            mere eller mindre kort tid før nedlæg-
            ningstidspunktet,  og med en datering af
            Hbg. 28 til perioden ca. 1058-65, synes
            det hævet over enhver tvivl, at typen Hbg.
            36 i hvert fald endnu blev præget om-
            kring 1060, mens typens dominerende  ~
            position i Kirke Værløse fundet sand syn- ~
            liggør, at typen fortsættes helt frem til
            introduktionen af Svend Estridsens rune-
            mønter fra Lund (Hbg. 30), der udgør et
             "terminus post quem" for dette fund.
                                                   Eksempel på "uautoriseret"
            Rigsmønt?
                                                   efterprægning. Tegningen viser de
            Kirsten  Bendixen  har foreslået,"  at  karakteristiske detail/er ved
            runemønteme Hbg. 39 og 39a på konge-   mønteksemplaret fra Set. Hansgade i
            lig foranledning blev præget ved en række  Roskilde, KMMS, FP J 542 h.



                                                                                    13
   10   11   12   13   14   15   16   17   18   19   20