Page 16 - Årsskrift 1992 fra Historisk Forening Værløse

i Roskilde, KMMS FP 1542h). Skønt imod der findes tre mønter med runeskrift
samtlige om skrifter på dette punkt er præget i Lund. Dette synes at indikere, at
tavse, synes intet at tale imod Roskilde runeskriften imøntrnæsssig sammenhæng
som prægeby, tværtimod bekræfter både nåede Lund før Roskilde.
fundprovenienser og vægt Haubergs
gamle henførelse. Det samme gør ikke Hvem begravede skatten og
mindst den nære motivmæssige og hvorfor?
udmøntningstekniske lighed med Hbg.
38, der bærer en triquetrafigur på den ene Som altid med arkæologiske fund er det
side. Denne type må betragtes som en fristende at forsøge at nærme sig perso-
sikker Roskildemønt, idet Roskilde, hvor nerne bag genstandene -hvem ejede denne
allerede Harald Blåtands trækirke havde skat? Hvorfor blev den gravet ned? Og
været viet til den hellige treenighed, si- hvorfor blev den ikke gravet op igen? En
den Knud d. Store havde benyttet dette eventuel ide om et votivfund kan ganske
symbol som kendemærke på sine møn- udelukkes, eftersom ingen vikingetidig
ter." Nok så fascinerende tanken om en sølvskat endnu er konstateret i en kultisk
rigsmønt kan være, forekommer det ikke kontekst. Kirke Værløsefundet indehol-
sandsynligt, at kongen skulle have valgt der da også som tidens andre møntfund
en lokal Roskildetype, der havde været tilsyneladende kun et tilfældigt udsnit af
kendt i en snes år, og ophævet denne til den cirkulerende møntmængde, hvorfor
rigsmønt. fundet som så mange andre nøgternt må
rubriceres som et mistet depot. Bolins
Runemønteme fra Roskilde berømte tese om krig som den altafgø-
rende faktor i tesaurering" kan ligeledes
Problemstillingerne omkring Svends kun vanskeligt anvendes her, og som det
runemønter fra Roskilde er uhyre spæn- gælder for samtlige vikingetidens øvrige
dende, men desværre for omfattende til i danske skatte fund, er det desværre heller
detailler at kunne diskuteres her, præli- ikke i dette tilfælde muligt, at knytte
minært kan dog nævnes, at undertegnedes nedgravningen af værdierne til en be-
stempelstudier foruden stempelkoblinger stemt historisk begivenhed uden at be-
mellem Hbg. 39 og 39a (f.eks. mellem væge sig for langt ind i gætteriets verden.
Moltke 346 og 434)" har vist, at ikke kun Lerpottens hele fremtoning og særlig dens
omskrifterne (hvoraf mange i øvrigt sta- indhold af madrester l tyder klart på, at
3
dig er aldeles forvirrede), men også visse .det har været en lokal bonde, der for at
ornamentelle detailler som udformning- sikre sine "kontante "værdier mod brand,
en afkorsarmenes afslutning og reversens simpelt tyveri eller en akut truende situa-
forskellige bitegn har betydning, når det tion har anvendt et brugskar fra den dag-
overordnede emissionskompleks skal for- lige husholdning til at indeholde skatten.
søges belyst. Interessant er det, at der på Af ukendte årsager har han imidlertid
trods af den betydelige forekomst af ikke været i stand til at grave den op igen.
Roskildemønter af både type Hbg. 36 og Naturligvis kan han være afgået ved dø-
38 i Kirke Værløseskatten ikke er repræ- den, men omkostningerne ved at bjærge
senteret runemønter fra Roskilde, hvor- fundet kan simpelthen også have overste-

14