Page 31 - Årsskrift 1989 fra Historisk Forening Værløse

Skolebøger på

Værløse rnuseurn

l. Bibelhistorie og katekismus i 1800-tallet
ved Birch, Balle og Balslev

af Hannejespersen

Landbefolkningens børn fik i nogle år- unge mennesker til rekruttering i hæren.
hundreder kun undervisning i et eneste Egentlige lærebøger fandtes ikke, da
fag, religion, og det var kun et fåtal, der undervisningen i rytterskolerne begynd-
overhovedet fik mulighed for at deltage i te, kun Luthers katekismus, Det nye
denne undervisning. Ved kirkeordinan- testamente og Bibelen. Selvom der i
sen af 1539 blev det henstillet, at degnen 1739 blev indført undervisningspligt,
ca. en gang om ugen samlede børnene kom de første skolebøger ikke før i
fra sognet til katekismusindlæring f.eks. i slutningen af århundredet.
kirken efter gudstjenesten. Da der hver- En af de første var H.j. Birchs bibelske
ken var pligt til at give eller modtage Historie i et kort Udtogfor Børn, isærpå Landet,
undervisning, var det en meget lille del af som have ringe Evne og liden Skolegang, som
landbobørnene, som blev undervist i Værløse museum har i en udgave fra
katekismus. ogle degne måtte helt afstå 1835. Den smukt indbundne bog har på
fra at undervise, da de hverken kunne indersiden af bindet en håndskreven in-
læse eller skrive. De fleste forældre anså skription Ane Kirstine Olsen fodt i Candløse
det for lang vigtigere, at børnene passede den 16 Marts 1850. Ane Kirstine har for-
deres arbejde i hjemmet og på marken, modentlig brugt bogen i skolen så sent
end at de gik i skole. som omkring 1860.
Den undervisning, der i givet fald var H.J. Birch var sognepræst i Glostrup,
tale om, bestod i, at degnen læste op af da han udgav sin bibelhistorie i 1788.
Luthers katekismus, hvorefter børnene i Han forlod Glostrup i 1791 for at blive
kor gentog det oplæste. præst i Middelfart, hvor han døde som
Først i begyndelsen af 1700-tallet blev 45-årig i 1795. Hans bibelhistorie blev
der tale om egentlig skolegang på landet. således brugt af mange generationer ef-
På de kongelige ryttergodser blev der ter hans død.
1722-27 opført 240 skoler. I Lille Vær- Forordet til 1835-udgaven er under-
løse kunne undervisningen begynde i skrevet Mynster, antagelig biskop over
1723. Frederik 4. havde sørget for, at der Sjællands stift] .P. Myrister. Han skriver,
blev lagt faste rammer for undervisning- at bogen igennem en længere årrække
en i hans skoler. Børnene skulle naturlig- har været en yndet lærebog, og at dens
vis stadig have religion, men tillige læs- popularitet snarere er i tiltagende end i
ning, skrivning og regning. Det drejede aftagende. Han slutter med at fastslå, at
sig nemlig om at uddanne veloplyste de små ændringer, der er sket i teksten

29