Page 27 - Årsskrift 1989 fra Historisk Forening Værløse

gælden, sagde far beroligende: »Det er de havde vi en af de dage besøg af min rige
sikreste penge han har ude; (nemlig hos farbror, som trak 300 kroop af tegnebog-
en tjenestemand). år alt kommer til alt en. Om det var gave eller lån ved jeg ikke,
skylder vi børn de tre nævnte kreditorers men problemet blev da løst, og vi kunne
langmodighed, at vi kunne bo så længe fremdeles køre til »Lageret« på ørre-
hjemme i studietiden. brogade og købe ind en gros. Især husker
Far gjorde, hvad han kunne for at jeg lærredssækken med 100 pund suk-
skaffe lidt ekstra indtægter, men det var ker, som altid stod i spisekammeret. Der
ikke på de mest lukrative områder. Han skulle jo noget til den daglige portion
havde en del violinelever. gav også lidt øllebrød, for ikke at tale om syltning og
privatundervisning i engelsk og matema- henkogning, som jo var mors afdeling.
tik, og så havde han minsandten også Og mors afdeling var selvsagt omfat-
anskaffet sig en rugemaskine, som kunne tende med 5 børn, stor lejlighed o.s.v. En
udruge 100 kyllinger, som formentlig storvask tog somregel 2 - 3 fulde dage fra
blev solgt til gårdene. Nogen guldgrube iblødsætning til rulning og strygning, alt
kan det umuligt have været, æggene sammen med håndkraft. Hun yndede at
skulle jo købes, vi havde kun høns til begynde kl. 4 om morgenen for at få
egen husholdning. nogle timer med arbejdsro. Midt på
Da vi var små kunne bilerne i byen dagen var der jo ofte bud efter hende.
tælles på een hånd. At en aldem var i den Udover alt dette var det en uskreven
ikke just velhavende skoleIærers besid- lov, at hun skulle servere eksamensmid-
delse skyldes, at han havde fået den af dag for skolekommissionen foruden et
godsejer Grut-Hansen på Kollekolle, for utal af kaffebord e af mere eller mindre
hvem han i nogle år havde ført regnskab. officiel karakter. Ved skolens juleafslut-
Det var en tre-hjulet, åben Fenomobil ning kogte hun chokolade og bagte bol-
årgang 1911, som gav mere anledning til ler til eleverne og hjalp dem med nisse-
munterhed end misundelse endsige be- dragter og pynt til skolestuen. Hun var
undring fra omgivelserne. Den havde med, når der var aflusning i skolen, hun
styrestang, som drejede forhjulet og hele tog sig af børn, der havde slået sig eller
motoren, så man måtte dukke hovedet bare trængte til almindelig trøst, kort
ved venstresving, hvis man sad på for- sagt, hun var i høj grad en del af lærer-
sæde. Men den fungerede i en årrække, embedet, så pastor Huusom vidste nok,
og mor var aldrig så glad, som når hun hvad han gjorde, da han spillede»Kirsten
havde pakket alle rollingerne i bilen med Giftekniv«.
dyner og fod poser. Så vidste hun, hvor Dajeg forlod forskolen efter tre år, var
hun havde os, og hun stod gerne af og der indrettet et nyt lokale i en del af
skubbede bagpå, når vi skulle forcere brændehuset. Skolen var da blevet 5-
den første bakke i skoven på vej til klasset, og Bent Stevns var ansat som
Ballerup. Senere købte far i fællesskab anden lærer. Det var den spæde begynd-
med bestyrer Gunni Rud på Bavnegård else på en rivende udvikling, som endte
en Ford T fra 1923 af sin gamle sanglærer med at far blev inspektør på den nyc
Steensen på Jonstrup for 600 kro Den skole. Mine forældre blev dog boende en
lungerede i 7 - 8 år. Det største problem årrække i lærerboligen, og den gamle
opstod, da Rud havde købt gård på Fyn skolesrue endte sine dage på værdig vis
og ikke kunne overtage bilen. Far vidste ved ar give husly (ar Karl ielscns lorsic
ikke sine levende råd, men til alt held museum.

25