Page 36 - Årsskrift 1988 fra Historisk Forening Værløse

oner er almindeligt på horn fra nyere tid, en af de dygtigste hornblæsere spillede op
navnet forkones ofte således: EHS for Erik til dans på sit horn. Så vist har hornet også
Hansen og BHD for Bine Hansdatter. været et instrument i almindelig betyd-
Ofte blev også årstallet indridset, derfor er ning, til egen og andres glæde. Men som
det for mange horn let at bestemme deres sagt før, for folkene i skoven før i tiden var
alder. Det ældste af disse findes på Zorn- hyrdehornet ikke først og fremmest noget,
museet i Sverige, det er fra 1602. Her i man spillede på for fornøjelsen, de betrag-
Danmark findes sådanne horn fra 1700- tede det mere som et arbejdsredskab som
tallet. På byhornene på Værløse Museum øksen eller leen, et arbejdsredskab man
ses også indridsning af initialer og årstal. måtte kunne håndtere for at kunne klare
I Dalarnes museum i Falun findes et sitjob. Derfor måtte piger og drenge tid-
groft tildannet hyrdehorn, med 4 huller, ligt begynde at lære sig at blæse i hornet,
det blev i 1936 fundet ijorden ved Våster- inden de om sommeren skulle med dyre-
by i Hedemora. Hornet er ved pollenana- ne på græsning.
lyse dateret til 900-tallet, men et endnu I Sverige har man vedrørende hyrde-
ældre fra SOO-talletskal være fundet læng- hornet, som det er tilfældet med så mange
ere oppe i Sverige. Disse to horn er de andre gamle traditioner, haft det i brug
ældste svenske fund. meget langt op i tiden, d.v.s. op til om-
Det formendig ældste danske hyrde- kring sidste århundredeskift, hvorimod
horn med fingerhuller befinder sig på det langt tidligere gik ud af brug i Dan-
Museet på Koldinghus. Det blev fundet mark. Ligeledes forstod man tidligt i Sve-
ved tørvegravning i 1932 iThorsted mose rige at forsøge at bevare kendskabet til de
ved Bække. Ved opgravningen blev det gamle traditioner. Det fortælles således, at
skåret i to dele af tørvespaden. Hornet er kunstneren Anders Zorn engang vandre-
et kohorn og 17,5 cm. langt og forsynet de i skoven omkring Mora i Sverige. Han
med 3 fingerhuller. Man antog, dengang lagde da mærke til, at der manglede noget
hornet blev fundet, at det var fra nyere tid. i skoven, som plejede at være der, da han
Men ved et nærmere eftersyn i 1985 blev var bam. Der var ingen hornsignaler. Da
der skrabet noget mosejord ud fra nogle han var velhavende og interesseret i den
sprækker i hornet, og ved pollenanalyse- gamle kultur, besluttede han at g-Ørenoget
ring af denne jord blev det fastslået, at ved sagen. Han inviterede da til den
hornet var fra omkring vikingetid, så også i senere meget omtalte Spillemandskon-
Danmark har denne type horn været kurrence i Gesunda i 1906, som jo først og
benyttet meget langt tilbage i tiden. fremmest rettede sig mod homblæserne.
Når man dengang holdt sådant et tone- Og se - fra skovene og fra byernes glemsel
redskab i sin hånd, har det nok været dukkede den ene efter den anden af
vældig svært at lade være med at lave Dalames hornblæsere op. Der kom Nost-
musik. Og sikkert er det, at hyrderne mo Halvar fra Malung, Bullermor fra Gag-
lavede både viser, sange og salmer -ja til nef, Gad l.ars fra Mockfjard og mange
og med dansemusik blev spillet på hyrde- andre som stadig kunne kunsten at blæse i
horn. år dagens arbejde var slut, og hornet. I en periode blev der igen op-
freden lagde sig, så kunne hyrden blæse mærksomhed omkring hornblæseriet.
en stille melodi på sit horn ud over Men siden kom en lang periode i von
skovene. Eller hvis man fik besøg, og århundrede, hvor hornblæsningen stort
danselysten trængte sig på, og der ikke var set var uddød. Kun nogle få fanatikere
nogen fiolspillemand, da kune det ske, at holdt fortfarende liv i denne urgamle

34