Page 36 - Årsskrift 1988 fra Historisk Forening Værløse
P. 36

oner er almindeligt på horn fra nyere tid,  en af de dygtigste hornblæsere spillede op
            navnet forkones ofte således: EHS for Erik  til dans på sit horn. Så vist har hornet også
           Hansen og BHD for Bine Hansdatter.     været et instrument  i almindelig betyd-
           Ofte blev også årstallet indridset, derfor er  ning, til egen og andres glæde. Men som
            det for mange horn let at bestemme deres  sagt før, for folkene i skoven før i tiden var
            alder. Det ældste af disse findes på Zorn-  hyrdehornet ikke først og fremmest noget,
            museet i Sverige, det er fra 1602. Her i  man spillede på for fornøjelsen, de betrag-
           Danmark findes sådanne horn fra 1700-  tede det mere som et arbejdsredskab som
            tallet. På byhornene på Værløse Museum  øksen eller leen, et arbejdsredskab man
            ses også indridsning af initialer og årstal.  måtte kunne håndtere for at kunne klare
             I Dalarnes museum i Falun findes et  sitjob. Derfor måtte piger og drenge tid-
            groft tildannet hyrdehorn, med 4 huller,  ligt begynde at lære sig at blæse i hornet,
            det blev i 1936 fundet ijorden ved Våster-  inden de om sommeren skulle med dyre-
            by i Hedemora. Hornet er ved pollenana-  ne på græsning.
            lyse dateret til 900-tallet, men et endnu  I Sverige har man vedrørende hyrde-
            ældre fra SOO-talletskal være fundet læng-  hornet, som det er tilfældet med så mange
            ere oppe i Sverige. Disse to horn er de  andre gamle traditioner, haft det i brug
            ældste svenske fund.                  meget langt op i tiden, d.v.s. op til om-
              Det formendig ældste danske hyrde-  kring sidste århundredeskift,  hvorimod
            horn med fingerhuller befinder sig på  det langt tidligere gik ud af brug i Dan-
           Museet på Koldinghus. Det blev fundet  mark. Ligeledes forstod man tidligt i Sve-
            ved tørvegravning i 1932 iThorsted mose  rige at forsøge at bevare kendskabet til de
            ved Bække. Ved opgravningen blev det  gamle traditioner. Det fortælles således, at
            skåret i to dele af tørvespaden. Hornet er  kunstneren Anders Zorn engang vandre-
            et kohorn og 17,5 cm. langt og forsynet  de i skoven omkring Mora i Sverige. Han
            med 3 fingerhuller. Man antog, dengang  lagde da mærke til, at der manglede noget
            hornet blev fundet, at det var fra nyere tid.  i skoven, som plejede at være der, da han
           Men ved et nærmere eftersyn i 1985 blev  var bam. Der var ingen hornsignaler. Da
            der skrabet noget mosejord ud fra nogle  han var velhavende og interesseret i den
            sprækker i hornet, og ved pollenanalyse-  gamle kultur, besluttede han at g-Ørenoget
            ring af denne jord blev det fastslået, at  ved sagen. Han inviterede da til den
            hornet var fra omkring vikingetid, så også i  senere meget omtalte Spillemandskon-
            Danmark  har denne type horn været    kurrence i Gesunda i 1906, som jo først og
            benyttet meget langt tilbage i tiden.  fremmest rettede sig mod homblæserne.
              Når man dengang holdt sådant et tone-  Og se - fra skovene og fra byernes glemsel
            redskab i sin hånd, har det nok været  dukkede den ene efter den anden af
            vældig svært at lade være med at lave  Dalames hornblæsere op. Der kom Nost-
            musik. Og sikkert er det, at hyrderne  mo Halvar fra Malung, Bullermor fra Gag-
            lavede både viser, sange og salmer -ja til  nef, Gad l.ars fra Mockfjard og mange
            og med dansemusik blev spillet på hyrde-  andre som stadig kunne kunsten at blæse i
            horn.  år dagens arbejde var slut, og  hornet. I en periode blev der igen op-
            freden lagde sig, så kunne hyrden blæse  mærksomhed  omkring  hornblæseriet.
            en stille melodi på sit horn ud over  Men siden kom en lang periode i von
            skovene. Eller hvis man fik besøg, og  århundrede,  hvor hornblæsningen  stort
            danselysten trængte sig på, og der ikke var  set var uddød. Kun nogle få fanatikere
            nogen fiolspillemand, da kune det ske, at  holdt fortfarende  liv i denne urgamle

           34
   31   32   33   34   35   36   37   38   39   40   41