Page 35 - Årsskrift 1988 fra Historisk Forening Værløse
P. 35

bringe det første hul der, hvor hornets  tegnelsen af de anvendte melodier og sig-
             krumning er højest, når hornet lægges på  naler foretaget af interesserede, blev man
             et plant underlag, de næste huller som  tvunget til at systematisere tonerne efter
             tidligere nævnt. En tredie måde er at  det kunstmusikalske system for at få sat
             anbringe det sidste hul (tredie eller fjerde)  dem ind i vort nodesystem, noget som
             i den afstand fra klangstykket, der svarer til  kan have påvirket vor opfattelse af, hvorle-
             klangstykkets diameter og de andre huller  des det engang har lydt. Man mener, at
             i bekvem afstand op mod spidsen.       hornene oftest var stemt i en molskala,
               På en lur eller et horn uden fingerhuller.  således at hornets egentlige tone (alle
             kan der kun spilles de såkaldte naturtoner.  fingerhullerne dækket) er den anden tone
             Mellem disse toner er der, alt efter tone-  i skalaen, hvis det er et 3-hulshorn. Hvis
             højden, forskellige intervaller, d.v.s. som  det er et 4-hulshorn, får man grundtonen
             på et nutidigt signalhorn. Dette forhold  ved at dække alle huller. Endnu dybere to-
             begrænser de musikalske muligheder til  ner får man ved at dække alle fingerhuller
             enkle signaler, hvorimod fingerhulshor-  med den ene hånd og stikke den anden
             net mere er musikinstrument, da man på  hånd lidt ind i klangstykket; jo længere
             et sådant horn kan spille en almindelig 8-  den stoppes ind, jo mere sænkes tonen.
             toners skala i dur eller mol, alt efter  Hornet stemmes ved, at fingerhullerne
             hvorledes hornet er stemt fra starten.  gøres større, derved bliver tonerne højere,
             Dette giver mulighed for at spille rigtige  dette gøres ved de enkelte huller til alle to-
             melodier.                              ner stemmer, som man ønsker. Selve hor-
               Ældre horn klinger i vore ører ofte falsk.  nets klang kan forandres, måske til og
             Tonernes indbyrdes afstand varierer meg-  med forbedres, jo tyndere man gør god-
             et fra horn til horn, og det er et spørgsmål,  set.
             om der i ældre tid har været nogen       Ofte blev der lavet et lillehul nær kanten
             bestemt skala for hyrdehorn,  eller om  af klangstykket til en bærerem, men dette
             man var tilfreds med bare at kunne mar-  lille hul betyder ikke noget for tonen.
             kere en forskel mellem tonerne. Ved op-  Indgravering af navn og rene dekorati-




























             Gammelt hyrdehorn af kohorn. Dalarmuseet i Falun. Fundet i 1936 ved Vdsterbv i Hedemora og dateret ti/ 900-tallel.
                                                                                     33
   30   31   32   33   34   35   36   37   38   39   40