Page 34 - Årsskrift 1988 fra Historisk Forening Værløse
P. 34
eller postvognen besked om, at nu var
man på vej til det sædvanlige postudleve-
ringssted med posten.
I vor tid bruges ofte et signalhorn i for-
bindelse med afholdelse af større jagter
som signalmiddel fra jagtledelsen til jagt-
deltagerne. Her har de forskellige signaler
også forskellige vedtagne betydninger. li-
geledes bruger ungdomskorpsene stadig
signalhorn på deres lejre.
Men nu tilbage til hyrdehornene. Et
hyrdehorn var ikke et instrument, man
købte, nej, det lavede man selv.Der findes
flere traditioner, nyere og ældre, når det
gælder fremstillingen af et horn.
Hornet bør være mindst 15cm.langt,jo
kortere desto højere toneleje og desto svæ-
Gammel kvindelig hyrde blæser på hyrdehorn. rere at få en god lyd på. Hornet bør til gen-
gæld heller ikke være for langt, da tonen så
tændte et stort bål, blæste i lurer og horn let bliver for ulden. Hornet bør være let
og lavede stor støj; dette skulle ikke bare konisk med en blød krumning. Nogle me-
skræmme bjørn og ulv, men også eventu- ner, at det er en fordel om klangstykket,
elle hekse. d.v.s. den åbne ende af hornet, smaller
Hornet var symbolet på hyrdelivet og lidt til. Den spidse ende af hornet bør ikke
hængtes over døren eller på en anden være bred og plump, sådanne horn er ofte
central plads. svære at blæse på.
Det berettes, at nogle havde hornet Når hornet efter slagtningen er savet af
gemt under tøjet under vielsescereomoni- dyret, skal man have fjernet den indre
en, for at hornet skulle blive indviet. ben-del, den såkaldte stejle. Det kan gøres
Hornet placeredes også nogle gange und- ved at koge hornet 1- 2 timer, derefter kan
er hovedpuden, når man sov; det skulle stejlen trækkes ud. Man kan også løsne
give beskyttelse mod det onde, sagde stejlen ved at lægge hornet i en gødnings-
man. bunke eller en myretue et vist stykke tid.
Anvendelsen afhorn som signalgiver er Derefter skæres spidsen af, i den ende til-
kendt i mange forskellige sammenhænge. dannes nu mundstykket. Såskal fingerhul-
Det har i tidligere tider været alminde- lerne placeres, deres antal var oftest 3 eller
ligt, i forbindelse med hæres bevægelse, at 4. Der findes flere måder at finde den rette
give besked fra hærføreren til de enkelte placering af fingerhullerne, og de funge-
afdelinger og omvendt via en hornblæser. rer alle.
I krigssituationer brugtes hornblæseren En måde er at placere det første hul (det
til at opmuntre soldaterne og, når slaget nærmest mundstykket) på ligevægtspunk-
var igang, til at ophidse dem og indgyde tet, der findes ved at lægge hornet på en
dem styrke. Stadig er der på mange kaser- knivæg og få det til at balancere, de 2 - 3
ner en hornblæser, der blæser reveille om andre huller placeres i en for fingrene
morgenen og retræte om aftenen. bekvem afstand fra hinanden ud mod
Med sit horn gav i ældre tid postrytteren klangstykket. En anden måde er at an-
32