Page 33 - Årsskrift 1988 fra Historisk Forening Værløse

norden. Det er svært at fastslå, hvor tidligt en som råber, det anvendtes for at medde-
hyrdehornet har været anvendt i Skandi- le sig til andre mennesker på store afstan-
navien, men flere fund af de ca. 2500 år de, og man blæste også i hornet for at
gamle bronzelurer, som ganske sikkert skræmme de vilde dyr bon. Under gode
har deres forbillede i dyrehorn, viser, at omstændigheder kan et horn høres flere
det ihvertfald i bronzealderen var almin- kilometer væk i skoven, beroende på vejr
deligt kendt at blæse signaler på horn. og omgivelser. Derfor kunne et enligt
Man kan måske sige, at den mest oprinde- menneske med ansvar for mange dyr have
lige folkemusik er hornmelodier og de god brug for hornet som arbejdsredskab.
ofte tekstløse, vokale lokkeråb. Hornme- For at holde dyrene samlede og lede
lodiernes melodik og snævre toneområde dem af forudbestemte stier, dirigerede
har nok ofte været grundstammen eller hyrden dyrene dels med stemmen dels
udgangspunktet for viser og hyrdesange, med hornet. Ligesom råbene havde for-
og derfra har violinernes yderst rige me- skellig karakter for forskellige dyr, kunne
lodiflora udviklet sig. signalerne på hornet også skilles i ko-,
De hjemmegjorte hyrdehorn er alle fåre- eller gede»melodier«, og det læne
mere eller mindre forskellige; der findes dyrene at forstå. Flere af signalerne blev
ikke to horn, der er nøjagtig ens. Ulige udstyret med tekst, for at det var lettere at
lange, ulige krogede, mere eller mindre huske dem og skelne de forskellige signa-
koniske, fingerhuller af forskellig størrelse ler fra hinanden.
og forskelligt placeret, men de fleste horn Sommeren på græsningsstederne var
havde 3 eller 4 fingerhuller. Udgangsma- sikken en god tid for hyrderne med inten-
terialet for hornene har været kohorn, se naturoplevelser, men der fandtes også
fårehorn eller bukkehorn. farer af forskellig art. Man måne passe på
Et sådant horn til at blæse på udfyldte de vilde dyr, men også værge sig mod
flere funktioner. Det kompletterede røst- omstrejfende tyve og røvere. At kunne
meddele sig til andre i skoven var derfor
ofte vigtigt. Måske behøvede man hjælp,
bjørn eller ulv kunne have overfaldet
dyrene, en ko kunne være gået i mosen
eller endog være savnet. Men bare det at
kunne holde kontakt med andre hjalp til,
at man måske ikke følte sig helt så alene
derude, og det har sikken hjulpet mange
små hyrder gennem de lange dage alene.
Mange mener, at hornets største opgave
har været at skræmme de vilde dyr bon.
Indenfor folketroen gælder også, at bjørn
og ulv forholder sig forskelligt til forskel-
lige instrumenter. Melodiinstrumenter
som fløjter og fingerhulshorn lokkede de
vilde dyr til, mens lurer og horn uden
fingerhuller skræmte dem væk.
Om våren, når kreaturerne skulle ud
efter at have stået på stald, var det særligt
Nyere hyrdehorn afforskelligt materiale. Fra oven og nedad: vigtigt at skræmme alle onde magter. Man
2 kohorn, 2 bukkehom og nederst et [årehom.
31