Page 22 - Årsskrift 1981 fra Historisk Forening Værløse

mellem de to økser må derfor opfattes som tilfældige, og der haves her et godt
eksempel på det, der i den arkæologiske forskning kaldes falske analogier.P Der er
på trods af lighederne ingen sammenhæng mellem grønstensøksen fra Værløse og
bronzeøksen fra Ulslev.
Det betyder imidlertid ikke, at man må opgive den tanke, at Værløse-øksens form
har sin oprindelse blandt metaløkserne. Som nævnt findes de udsvejede æghjørner
på en række kobberøkser fra Bygholm-offerfundet. Også fra andre danske eller nor-
diske lokaliteter foreligger smalbladede kobberøkser med let udsvejede æghjørner.
De er de nordligste repræsentanter for en særlig slags kobberøkser. som iøvrigt fin-
des vidt udbredt over Centraleuropa og hvoraf de fleste sandsynligvis skal dateres
til netop slutningen af 4. årtusind F.v.t.P Ingen af disse kobberøkser har øskner eller
knopper på smalsiderne. så et direkte kobberforbillede for Værløse-øksen kan ikke
påvises.
Alligevel er det overvejende sandsynligt, at Værløse-øksens formgivning har sit
udspring blandt de tidlige kobberøkser. - på samme måde som det er tilfældet for de
øvrige flint- og stenøkser med let udsvejede æghjørner.

Fig. 5. Importeret irsk bronzeøkse fra dolkti-
den; fundet ved Ulslev, Vellev sogn i Midtjyl-
land. Bronzeøksen minder om stenøksen fra
Værløse Flyveplads, men ligheden er tilfældig.
(L. Larsen foto).

20