Page 18 - Årsskrift 1981 fra Historisk Forening Værløse
P. 18
En »kobberøkse« af grønsten
Af Klaus Ebbesen
Økseblade af sten er ubestrideligt de hyppigste oldsager, som kendes herhjemme. I
museumsmagasinerne tælles de i ton, og i de fleste danske hjem ligger en eller flere
stenøkser, enten på stadshylden eller på skrivebordet, - sekundært anvendt som
brevpressere .
Næsten alle disse økser stammer fra bondestenalderen; hovedparten endvidere fra
slutningen af dyssetiden og begyndelsen af jættestuetiden. dvs. tiden ca. 3500-3000
f. v. t. Langt de fleste er såkaldt tyndnakkede økser, tildannet af flint, - en mindre del
derimod af grønsten (eller diabas, som er geologernes navn på den stenart, de er la-
vet af). Flintøkserne er særligt hyppige på de danske øer samt i Nord- og Østjylland,
hvor der i undergrunden er let tilgængelige, naturlige flintforekomster, som i oldti-
den er blevet udnyttet ved regulær minedrift. Man kunne derfor godt forledes til at
tro, at de samtidige tyndnakkede økser af grønsten så var hyppigst i det vestjyske
område, hvor der til tider var mangel på flint. Det er imidlertid ikke tilfældet. De
tyndnakkede grønstensøkser er også hyppigst på de danske øer; navnlig har de så-
kaldt enkeltfundne stykker en klar overvægt på Sjælland (fig. 1).1
Fig. 1. Udbredelsen af »enkelt-
fundne" tyndnakkede grønstens-
økser fra sen dyssetid og begyn-
delsen af jættestuetid. Økserne
er optalt inden for de gamle am-
ter; fra de hvide områder fore-
ligger mindre end 5 stk. pr. 1000
m ; i de tonede amter er fundet
2
6-19 økser pr. 1000 m mens der
2
fra de sorte foreligger 20 eller
2
flere økser pr. 1000 m •
16