Page 18 - Årsskrift 1981 fra Historisk Forening Værløse
P. 18

En »kobberøkse« af grønsten


                                              Af Klaus Ebbesen

                 Økseblade  af sten er ubestrideligt  de hyppigste  oldsager,  som kendes herhjemme.  I
                 museumsmagasinerne  tælles de i ton, og i de fleste danske hjem ligger en eller flere
                 stenøkser,  enten på stadshylden  eller på skrivebordet,  - sekundært  anvendt  som
                 brevpressere .
                   Næsten alle disse økser stammer fra bondestenalderen;  hovedparten  endvidere fra
                 slutningen  af dyssetiden  og begyndelsen  af jættestuetiden.  dvs. tiden ca. 3500-3000
                 f. v. t. Langt de fleste er såkaldt tyndnakkede  økser, tildannet af flint, - en mindre del
                 derimod af grønsten  (eller diabas, som er geologernes  navn på den stenart, de er la-
                 vet af). Flintøkserne  er særligt hyppige på de danske øer samt i Nord- og Østjylland,
                 hvor der i undergrunden  er let tilgængelige,  naturlige flintforekomster,  som i oldti-
                 den er blevet udnyttet  ved regulær minedrift.  Man kunne derfor godt forledes til at
                 tro, at de samtidige  tyndnakkede  økser af grønsten  så var hyppigst  i det vestjyske
                 område,  hvor der til tider var mangel på flint. Det er imidlertid  ikke tilfældet.  De
                 tyndnakkede  grønstensøkser  er også hyppigst på de danske øer; navnlig har de så-
                 kaldt enkeltfundne  stykker en klar overvægt  på Sjælland (fig. 1).1
























                                                                  Fig. 1. Udbredelsen  af »enkelt-
                                                                  fundne"  tyndnakkede  grønstens-
                                                                  økser fra sen dyssetid  og begyn-
                                                                  delsen af jættestuetid.  Økserne
                                                                  er optalt inden for de gamle am-
                                                                  ter; fra de hvide områder  fore-
                                                                  ligger mindre end 5 stk. pr. 1000
                                                                  m ; i de tonede amter er fundet
                                                                   2
                                                                  6-19 økser pr. 1000 m mens der
                                                                                 2
                                                                  fra de sorte foreligger  20 eller
                                                                                 2
                                                                  flere økser pr. 1000 m •
                 16
   13   14   15   16   17   18   19   20   21   22   23