Page 17 - Årsskrift 1981 fra Historisk Forening Værløse

yderst skånsom, eftersom de fleste tydeligvis har overlevet operationen, hvilket kan
ses ved tilstedeværelse af knoglenydannelse i sårkanterne .
Manden fra Vibygårds mose har også overlevet det imponerende indgreb til trods
for den noget mere risikable metode. Han var omkring 40 år, da han døde. Det er
blevet anført ved en tidligere undersøgelse, at han har levet mindst 10 år efter ind-
grebet, men det er svært at afgøre ud fra omfanget af knoglenydannelsen omkring
brudfladerne .
Fra Københavns Amt findes yderligere et trepanere t kranium, som er dateret til
bronzealder. (Hansen 1889, 1913). Som en række andre mosefund, er skelettet fra
Vibygårds mose ikke daterbart, men er fra antropologisk side fundet så interessant,
at man nu har ansøgt Nationalmuseet om at få en af knoglerne C14-dateret. Og nu
venter vi spændt på resultatet .

Litteratur:
Arsskrift 1978: Oldsagssamlingen på Mosegården.
E. L. Margetts 1967: Trepanation of the Skull by the Medicine-Men of Primitive Cultures, with particular
Reference to Present-day Native East African Practice. In: D. Brothwell and A. T. Sandison (eds.)
Diseases in Antiquity. Ch. C. Thomas Pub!.
Søren Hansen 1889: Om forhistorisk trepanation i Danmark. Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og
Historie, s. 170-185.
Søren Hansen 1913: Primitiv Trepanation. Medicinsk-Historiske småskrifter. 5. Trydes Forlag. Kbh.