Page 16 - Årsskrift 1981 fra Historisk Forening Værløse

Fig. 2. Forskellige trepanationsmetoder : 1. slibning med en sten til der opstår en åbning; 2. dannelse af en
fure, hvorefter knoglestykket kan løftes op; 3. boring af små huller rundt om åbningen, og ved hjælp af
en sav kan knoglen fjernes; 4. direkte snit i knoglen.

Fra Danmark er der fundet omkring 20 kranier med trepanationer. De er dateret
til forskellige perioder af forhistorisk tid og middelalder, og de ældste er fra tidlig
neolitikum, omkring 3500 f. v. t. Hovedparten af disse trepanationer findes på pan-
debenet eller i tindingeregionen, og i forhold til disse, er trepanationen på kraniet fra
Vibygårds mose placeret på et ejendommeligt sted. Desuden er trepanationen meget
stor og har en usædvanlig form, som nærmest er trekantet til forskel fra de fleste an-
dre, som er afrundede. Det forekommer derfor mest sandsynligt, at trepanationen i
dette tilfælde er foretaget på grund af en læsion i baghovedet. Var det sket af rituelle
grunde, havde man nok valgt et bedre egnet sted på kraniet, og foretaget en mere
regelmæssig operationsåbning. Man kan næsten forestille sig, at en af de lange sider
i åbningen bagtil kunne være opstået som følge af en læsion efter et økse- eller
sværdhug.
Det er højst sandsynligt »skærernetoden- som er blevet benyttet ved denne opera-
tion, (fig. 2,4). Ved mange af de andre trepanationer fra Danmark er »sliberneto-
den« blevet anvendt, (fig. 2,1). Ved denne metode sliber man med en sten eller lig-
nende frem og tilbage på kranievæggen, til der kommer en åbning. Selvom denne
metode sikkert har været både langsommelig og smertefuld, må den have været

14