Page 19 - Årsskrift 1981 fra Historisk Forening Værløse

Der er en enkelt af de tyndnakkede grønstensøkser, som påkalder sig særlig inter-
esse. Den blev fundet på Skatholmgårdens jorder i Bringe; der hvor Værløse Flyve-
plads nu ligger. Findestedet ligger ret lavt, på et terræn, som skråner ned mod Være-
bro Å. Der er således næppe tvivl om, at øksen oprindeligt er blevet nedlagt i et våd-
område. Med det kendskab man iøvrigt har til fund fra vådbund, kan det endvidere
fastslås, at den i sin tid er blevet nedlagt som offer, og derfor skal sættes i forbindel-
se med kultiske handlinger inden for et forhistorisk sarnfund.!
Øksen (fig. 2) er i dag ca. 19 cm lang og ca. 5,5 cm bred ved æggen, men dens
overflade er stærkt forvitret, så de oprindelige proportioner kan ikke angives med
sikkerhed. Øksen er henholdsvis 4 cm bred og ca.1,7 cm tyk ved nakken. Stykkets
største tykkelse er ca. 2,7 cm og ligger ved dets midte. Dens overflade dannes af to
større, let hvælvede bredsider samt to plane smalsider . Siderne smalner til mod nak-
ken, men det mest karakteristiske ved øksen s udformning er to knopper, som findes
midt på smalsiderne samt to let udsvejede æghjørner, der er fremkommet ved at
smalsiderne ca. 2 cm fra æggen svinger udad i en konkav kurvatur.
Begge elementer synes uden praktisk funktion og er fremmede for stenøksetildan-
nelsen. Hvad knopperne angår kendes de endvidere kun på denne ene danske økse.!
Som nævnt er øksens største tykkelse kun ca. 2,7 cm. Den må derfor placeres
blandt de såkaldt tynd- eller smalbladede økser og den tynde nakke gør, at den skal
klassificeres som en tyndnakket, smalbladet grønstensøkse. Sådanne økser kendes
kun i et lille antal herhjemmefra og kun en er fundet sammen med andre sager. Den
indgår i et depotfund fra Birkende på Fyn og tilhører dyssetidens slutning.! Det må
dog anses for sandsynligt, at de smalbladede, tyndnakkede grønstensøkser tilhører
samme tid som de svære tyndnakkede økser af flint eller grønsten, dvs. slutningen af
dyssetiden og begyndelsen af jættestuetiden. 5 En datering af stenøksen fra Værløse
Flyveplads til århundrederne omkring 3000 år f.v.t. er derfor nærliggende. Dette be-
kræftes også af øksen s let udsvejede æghjørner. Sådanne kendes på en lille serie
smalbladede kobberøkser fra Bygholm ved Horsens og en lille smal bladet, tyndnak-
ket flintøkse fra Utterslev i København. De første af disse økser indgår i et stort of-
ferfund af kobberredskaber, som fandtes i et lerkar, der var ornamenteret i Fuchs-
berg-stil (overgangen dyssetid/jættestuetid), mens den sidste fandtes sammen med
andre flintøkser fra Blandebjerg-stilens tid (2. afsnit af jættestuetiden)." Endvidere
kendes fra jættestue tiden ret så mange hængesmykker af form som smalbladede,
tyndnakkede økser med let udsvejede æghjørner. De er næsten alle af rav; en dog af
ben og en af skifer (fig. 3). De kan efter deres fundforhold dateres til jættestuetidens
begyndelse (MN Ia-II).7 Selvom dateringen af Værløseøksen er typologisk, - dvs.
den er skabt ved at iagttage paralleller til dens karakteristiske elementer, - må dens
datering anses for ret så sikker.
Som nævnt står denne grønstensøkse med knopper på smalsiderne helt isoleret i
det danske fundstof, men fra Skåne kendes fire tilsvarende økser; alle dog kun med
en knop på den ene smalside." Generelt er der således tale om en øksevariant med en
meget udpræget sydøstskandinavisk udbredelse (fig. 4). Heller ingen af de skånske
økser indgår idaterende fundkontekster så også disse må dateres ved typologiens
hjælp: til samme del af bondestenalderen som Værløse-øksen.

17