Page 53 - Årsskrift 1980 fra Historisk Forening Værløse

På Lundtoftesletten har ligget en høj række fra Dyrehavegård mod Lundtofte. Her
blev på det omtalte kort med de formodede vej forløb med en grå linie vist et for-
modet vejstrøg. Arkæologiklubben »Flækken« har i 1980 udgravet en sløjfet høj,
som formanden Iohs, Boager har fundet. Lidt nord for udgravningen gravede inge-
niør Friis-Hansen en søgegrøft på ca. 20 m i øst-vest, og 1 m nede fandt han - en hul-
vej! Denne vej var med på kortet over formodede vejforløb. som blev lavet i 1973.
Flere eksempler på oversigtskortets troværdighed kunne nævnes.
Selvom beliggenheden af de dybt nedskårne veje i hulvejsområdernes bakker ofte
kendes af adskillige, har en egentlig opmåling og kortlægning af de gamle veje over
et større område af Nordsjælland - såvel af de svage spor som af de dybt nedslidte -
ikke fundet sted, før jeg - i kraft af min uddannelse som kartograf ved Geodætisk
Institut - nu som pensionist fandt det ønskeligt at gøre det.
Formålet med opledning og måling af disse gamle veje har været at finde et old-
tidsvejforløb fra Lejre-Roskildeområdet skråt op igennem Nordsjælland til Hel-
singør. Det var det mægtige hulvejsområde i Ryget, der gav formodning om, at der
her i det vanskeligt passable område over Farum Sø og Mølleåen lå resterne af et
hovedstrøg, der skulle frem og over, lagt her på den korteste rute mellem de nævnte
byer.
Hulvejsområdet i Ryget har ialt 12 meget dybe vejslugter . Største dybde er 3 m og
bredde 9 m foroven. De længste veje er 400 m, og bredden af hulvejssystemet er 400
m i øst-vest. Mod nord har vejene i Farum Søs vestende passeret Dronningholm og
derefter forceret Mølleåen. Vel over den har vejene ført forbi jættestuen Gretteshøj,
hvorefter de har spredt sig vifteformet op i Nordsjælland med et hovedstrøg
over Farum, Tokkekøb Hegn - hvor der er en høj række - derefter Karlebo, hvor
vejene har delt sig i to strøg, eet mod Lave Skov langs kysten til Helsingør, og et an-
det strøg er fra Karlebo gået øst om Lønholdt Mose, Nyrup Hegn til Helsingør.
Fra Ryget mod syd kan vej strøget skitseres således: lige syd for Ryget har vejene
fulgt en højrække på 8 gravhøje, hvoraf nu kun een er tilbage. Derefter kan vej-
strøget følges ved hjælp af andre høj rækker og stednavne endende på: vad, vase,
vejle og bro, nemlig Gammelvad, Måløv, Smørumnedre. Smørum, Vejlebro. Hove,
Vadbro. Herringløse og gravhøje vest for Hvedstrup, Ågerup, Himmelev, Roskilde
og Lejre.
Dette vej strøg havde interesse, da Lejre var et magtcentrum. og også da bisperne
havde deres magtcentrum i Roskilde. Da kongerne senere bosatte sig i København,
svandt interessen for dette vej strøg, og nye veje, der udstrålede fra København, blev
nødvendige.
Vej strøgene i Jonstrup Vang og Harreskovene har haft forbindelse med vejene fra
Ryget over Farum, og det skete over Fiskebæk.
Disse vej strøg øst og vest for Farum Sø har længe været kendte og haft et navn.
Ifølge Vilh. la Cour - i en artikel i »Fortid og Nutid« fra 1923 om »Oldtidsveje og
Stednavne« tolker han navnet Farum som dat. plur. (at) farum = ved overgangs-
stederne. Disse overgangssteder har så senere givet navn til byen, der opstod imel-
lem dem - nemlig Farum.
En artikel i kladde om arbejdet med hulvejene og betragtninger om dem er nu afle-

51