Page 57 - Årsskrift 1980 fra Historisk Forening Værløse
P. 57

Hullerne  i Strandmøllens  sten vender mod nordøst  - solens opgang om somme-
           ren. Stampens  sten vender mod syd, for herfra har man ikke kunnet se solens op-
           gang, men som mange andre rillesten i kultiske anlæg vender Stampens  offerhuller
           mod syd.
             For at kunne iagttage  hvordan  almindelige  flækkehuller  ser ud, er der et godt
           eksempel på disses udseende ikke langt fra Strandmøllens  sten, men nærmere  mod
           Strandmøllekroen.  hvor der i et lille busket er en mindesten  for Tyge Brahe. Under
           en bænk foran mindesmærket  ligger en stor lang stenbjælke  med ca. 10 flækkehuller
           tæt på række; her kan man tydelig se forskellen  på offerhuller  og flækkehuller.
             De omtalte  »rillesten«  in situ ved lave områder  i skovene ligger enkeltvis.  Ved
           møllerne kan de ligge nær hinanden,  men de er nok tilført.
             Hvis de indgår i et kultanlæg.  ligger de som regel højt, også hvis de ligger ved en
           gravhøj.  Hvis der er rillesten i en gravhøj s randsten.  er de der uanset om gravhøjen
           ligger højt eller lavt.
             Kan det mon tænkes, at en »rillesten« - altså en kultsten ved vejene, kan have for-
           bindelse med den tradition,  der er i de sydlige lande for, at man har krucifikser
           stående ved vejene?

           Langdyssers  orientering
             Det er en interessant  og vist upåagtet kendsgerning,  at alle langdysser,  højrækker
           og også hørgen ved Værløse Fægyde ligger parallelt med de gamle hulveje. Så ken-
           der man blot een langdysse,  kender man også vejenes retning det pågældende  sted.
           En enkelt runddysse  kan ikke oplyse om andet, end at der har ligget en oldtidsvej  i
           nærheden,  men en højrække  kan oplyse om de gamle vejes retning.
             Da vejene i Ryget blev målt, blev det blot konstateret,  at der lå en runddysse  og
           en langdysse.  Men at langdyssen  lå i »forkert« retning, nemlig på tværs af de nord-
           syd gående veje, blev først opdaget  efter flere års erfaring  gennem måling af de
           gamle veje.
             For at finde de oprindelige  parallelle  veje ved langdyssen  blev området,  lige så
           snart sneen var smeltet væk i skoven, grundigt undersøgt,  og det lykkedes da også
           hurtigt at finde et par spor, som ikke var blevet udslettet  af det mægtige opbud af
           nord-syd  gående veje. De parallelle veje må være de ældste, lige så gamle som lang-
           dyssen, der er fra yngre stenalder.  Vejene har mod vest ført til et hulvejsområde  i
           sydøsthjørnet  af Ganløse Ore, derfra langs en høj række i skoven til vandskellet.  der
           ligger vest for Bastrup Sø.
             At der altid også har været et nord-syd  gående vejstrøg.  det vidner runddyssen
           nærmere  mod Farum Sø om, men det har sikkert kun kunnet bruges, når der var
           lavvande  i Farum Sø. For at kunne komme over hele året må nogen have påbudt
           forbedring  af overgangsmulighederne.


           Vejenes alder og opståen
             Hvor gamle er disse hulvej e og vejspor? Hvor der ligger gravhøje nær ved vejene,
           synes tvivlen at være udelukket  - de må i hvert fald være lige så gamle som grav-
           højene fra stenalderen.  Der er nemlig fundet veje under sløjfede gravhøje.


                                                                                55
   52   53   54   55   56   57   58   59   60   61   62