Page 57 - Årsskrift 1980 fra Historisk Forening Værløse

Hullerne i Strandmøllens sten vender mod nordøst - solens opgang om somme-
ren. Stampens sten vender mod syd, for herfra har man ikke kunnet se solens op-
gang, men som mange andre rillesten i kultiske anlæg vender Stampens offerhuller
mod syd.
For at kunne iagttage hvordan almindelige flækkehuller ser ud, er der et godt
eksempel på disses udseende ikke langt fra Strandmøllens sten, men nærmere mod
Strandmøllekroen. hvor der i et lille busket er en mindesten for Tyge Brahe. Under
en bænk foran mindesmærket ligger en stor lang stenbjælke med ca. 10 flækkehuller
tæt på række; her kan man tydelig se forskellen på offerhuller og flækkehuller.
De omtalte »rillesten« in situ ved lave områder i skovene ligger enkeltvis. Ved
møllerne kan de ligge nær hinanden, men de er nok tilført.
Hvis de indgår i et kultanlæg. ligger de som regel højt, også hvis de ligger ved en
gravhøj. Hvis der er rillesten i en gravhøj s randsten. er de der uanset om gravhøjen
ligger højt eller lavt.
Kan det mon tænkes, at en »rillesten« - altså en kultsten ved vejene, kan have for-
bindelse med den tradition, der er i de sydlige lande for, at man har krucifikser
stående ved vejene?

Langdyssers orientering
Det er en interessant og vist upåagtet kendsgerning, at alle langdysser, højrækker
og også hørgen ved Værløse Fægyde ligger parallelt med de gamle hulveje. Så ken-
der man blot een langdysse, kender man også vejenes retning det pågældende sted.
En enkelt runddysse kan ikke oplyse om andet, end at der har ligget en oldtidsvej i
nærheden, men en højrække kan oplyse om de gamle vejes retning.
Da vejene i Ryget blev målt, blev det blot konstateret, at der lå en runddysse og
en langdysse. Men at langdyssen lå i »forkert« retning, nemlig på tværs af de nord-
syd gående veje, blev først opdaget efter flere års erfaring gennem måling af de
gamle veje.
For at finde de oprindelige parallelle veje ved langdyssen blev området, lige så
snart sneen var smeltet væk i skoven, grundigt undersøgt, og det lykkedes da også
hurtigt at finde et par spor, som ikke var blevet udslettet af det mægtige opbud af
nord-syd gående veje. De parallelle veje må være de ældste, lige så gamle som lang-
dyssen, der er fra yngre stenalder. Vejene har mod vest ført til et hulvejsområde i
sydøsthjørnet af Ganløse Ore, derfra langs en høj række i skoven til vandskellet. der
ligger vest for Bastrup Sø.
At der altid også har været et nord-syd gående vejstrøg. det vidner runddyssen
nærmere mod Farum Sø om, men det har sikkert kun kunnet bruges, når der var
lavvande i Farum Sø. For at kunne komme over hele året må nogen have påbudt
forbedring af overgangsmulighederne.

Vejenes alder og opståen
Hvor gamle er disse hulvej e og vejspor? Hvor der ligger gravhøje nær ved vejene,
synes tvivlen at være udelukket - de må i hvert fald være lige så gamle som grav-
højene fra stenalderen. Der er nemlig fundet veje under sløjfede gravhøje.

55