Page 58 - Årsskrift 1980 fra Historisk Forening Værløse

Hvis man i selve hulvejene vil søge efter noget, der kan afsløre de gamle hulvejes
alder, må det være i de »glemte spor«. Det er vej spor, der er begyndt i samme niveau
og på samme tid som alle de andre dybt nedslidte hul vej e, men som af een eller
anden grund kun er blevet benyttet i en kort tid, og ikke har fulgt med i nedslidnin-
gen, som mange af de andre veje i hulvejsområdet. Her i disse »glemte veje« må der
kunne findes noget fra tiden, da alle vejene begyndte i samme niveau i en fjern for-
tid.
De dybe vejslugter i Ryget og de endnu dybere i Ganløse Eget må det have taget
umindelige tider for færdselen at få nedslidt. Strømmende regn og smeltevand har
ved erosion af agemelet (vejstøvet) medvirket til uddybningen, specielt hvor vejene
har ligget på bakkers skråninger. Om sommeren er det tørre agemel hvirvlet op af
rytteres hurtige ridt, og selv en blid vind har kunnet bortføre meget materiale på den
måde.
At de selv samme veje også hurtigt kunne blive udslettet, kan ses flere steder,
blandt andet i en lille skov, Broskov. sydøst for Ganløse Eget, hvor 2 /2 m dybe hul-
1
veje ender ved skovkanten. Lige uden for på marken er der ikke det mindste spor af
hulveje. Almindelig dyrkning af marken har komplet slettet alle spor, men i Bro-
skov, og heldigvis i mange andre skove, findes de gamle veje endnu.

Efterskrift

Efter at de 2 emner »rillesten« og »hulveje«. der oprindeligt blev bearbejdet uafhæn-
gig af hinanden, nu har vist sig at have en sikker samhørighed, ikke mindst som
følge af Steiners undersøgelser omkring Mølleåens vadesteder og overgangssteder
fra Frederiksdal og til Øresund, synes en vis kategori af rillesten at være identiske
med de vejmærker eller Hermer, som man kender mangfoldige steder fra.
Det er en ældgammel sædvane, at man har opstillet Hermer ved markante over-
gangssteder og opad veje og ofte forsynet dem med enten kvindelige eller mandlige
symboler. Ved henkastninger eller ved ofre til fordybninger m. m. på dem, søgte
man at sikre sig vej lykke o.lign. [fr. bI. a. Axel Olrik og Hans Ellekilde: Nordens
Gudeverden, bind I 1926-1951.
Efter at vi i forbindelse med foranstående afhandlinger er blevet opmærksomme
på sten med korte riller i, som rigsantikvar P. V. Glob og museumsinspektør Th.
Ramskou, formentlig uden at tænke over det, har kaldt kløvningshuller, ved hen-
holdsvis Stampen (P. V. Glob: Fortidens Spor. Dyrehaven og Jægersborg Hegn,
1973, side 28) og ved Vikingetidsvejen over Vejle A ved Ravning (Th. Ramskou:
Nationalmuseets Arbejdsmark 1980, side 30) mener vi, at begge disse sten snarere
må være vej mærker (Hermer), og til yderligere sandsynliggørelse kan vi referere til
Tinghede-stenen i Han Herred med 8 korte riller, og hvis riller ikke har tjent kløv-
ningsformål og som sidder ind i siden på en oldtidshulvej .

B. t. Steiner. E. Laumann Jørgensen.

56