Page 56 - Årsskrift 1980 fra Historisk Forening Værløse

veret til Fortidsmindeforvaltningen. Desuden har Fortidsmindeforvaltningen samt
Nationalmuseet fået alle skovkortene med de målte gamle vejspor og hulveje samt
hver 6 stk. 4 cm-kort over en del af Nordsjælland med de målte veje i skovene ind-
tegnet og de formodede vejstrøg vist i det åbne land.
Udover glæden ved at finde og måle de gamle veje har der været en opmuntring i
arbejdet at få fornøjelsen at kunne tilføre Nationalmuseets sogneregistreringer en del
hidtil ukendte gravhøje, nemlig ca. 25-30 runde gravhøje og 4-5 langdysser eller
langhøje. hvoraf den længste var 58 m. Alle disse gravhøje er fundet, fordi de - efter
min mening - blev anlagt ved vejene, og ved at følge vejforløbene og undersøge ter-
rænet omkring dem for enhver »unaturlig« bevægelse i overfladen er disse gravhøje
- små som store - blevet opdaget.

Samhørighed mellem gamle veje og »rillesten«
Det synes, som om de gamle veje har en betydelig samhørighed med de såkaldte
»rillesten«. Ved måling af to nærliggende vej strøg i Store Dyrehave mellem Konge-
vejen og Frederiksborgvej lige uden for skoven havde disse vej strøg på en længde af
kun ca. 400 m hver tre sten med »Flækkeriller«. Alle var beliggende på lave, tidligere
våde områder. I andre dele af skoven, der forgæves var blevet gennemsøgt for at
finde gamle veje, fandtes ingen sten med »Flækkeriller«. Den viste samhørighed mel-
lem gamle veje og »rillesten « kan måske understreges af følgende iagttagelse:
De gamle veje, der har gået over vandløb, har man så vidt muligt ført over vand-
løbene, hvor der var fast bund. Da man senere skulle lave de store mølledamsdæm-
ninger til vandmøllerne. var det naturligt at anlægge dæmningen til opstemning af
mølledammens vand, hvor vejene havde gået over vandløbet, da der her var såvel
veje som fast bund.
Ved at undersøge vandmøllerne langs Mølleåen fra Frederiksdal til Rådvad har
det vist sig, at der nær ved alle møllerne ligger hele og halve »rillesten- på nær een
eneste, og det var Nymølle. Til gengæld lå der lidt øst herfor ved to hulvej e een sten
ved hver. Ved den ene hulvej var der en kilde, og »rillestenen- her havde tre riller i
forlængelse på henholdsvis 40 cm, 20 cm og 7 cm. Er det offerriller?
På selve Strandmøllens område ses ingen »rillesten«, men sikkert liggende in situ i
selve strandkanten 18 m syd for Mølleåens udløb i Øresund ligger en sten med fem
offerriller. hvoraf de to er søgt fjernet. Hulvejene har her søgt over Mølleåen på den
stenede strandbred. Af disse hulveje ligger der et par dybe spor 200 m sydvest for
stenen mellem to gravhøje oppe i Møllevangen. Disse to hulvej e standser brat ved en
stor villas have, men retningen ned mod stenen kan erkendes. Mølleåens udløb i
Øresund har gennem tiderne skiftet meget, indtil Mølleåens udløb ved Strandmøl-
lens opførelse blev sikret med stenvægge.
Lidt nordvest for Stampen ligger på en sydvendt skråning en anden »offersten-
også med fem offerriller. denne sten ligger sikkert også in situ, men der er en lille for-
skel i hullernes udførelse. I Strandmøllens sten er hullerne lavet lodret ned i stenen,
men i Stampen-stenen med korte riller er hullerne lavet skråt ned i stenen, som om
den, der lavede hullerne, har ligget ved siden af den skråt beliggende sten med mej-
selen holdt lodret; ellers er karakteren af de to stens fem huller ens.

54