Page 49 - Årsskrift 1980 fra Historisk Forening Værløse
P. 49

Området  ved Harrevads  Bro er meget interessant,  for her kan man rigtigt studere,
           hvordan  vejene er kommet over Værebro A, for her findes: et stenlagt vad, en vase
           bygget af ris, ler og småsten, og lidt nord for broen i nogle graner er en stenlagt vej,
           samt 100 m vest for broen en dæmning,  der har hjulpet vejene over det bløde om-
           råde der. Hele området  er en nøjere undersøgelse  værd, udover de undersøgelser,
           skovrider  Laumann  Jørgensen  allerede har foretaget,  for her findes alle fortidens
           måder at føre veje over vandløb  og sumpede områder  på.
             Det østligste vej strøg i Store Harreskov  nær Skovbrynet  Station er kommet  fra
           Lyngby og Københavnsområdet  gennem Bagsværd over Harremosen  til langdyssen
           Har-høj ved skovløberhuset  Sandskredshus.
             Herfra har de gået vest om Krogmose - her er der rillesten. Vejstrøget kan følges
           til Kulhus. hvorfra det over Kollekolles marker i Nørreskov  har passeret resterne af
           en nu næsten skjult dysse i den vestlige side af cykelstien lidt nord for 17 km-stenen.
           Derfra har vejene passeret en langdysse i afdeling 41. Denne langdysse har rillesten.
           Lidt inden skovfogedboligen  Fiskebækhus  løber 7-8 vej spor sammen, og her er et se-
           værdigt hulvejsområde  og en naturskole.  der har stier gående gennem hulvejsornrå-
           det, hvor der på træerne  er hæftet sedler, der oplyser  om, hvad man skal lægge
           mærke til i skoven.  Ved de østligste veje ligger en langdysse  med rillesten.
             Fra hulvejsområdet  har vejene passeret  Fiskebæk (Mølleåen).  og lidt nordligere
           har vejene forenet sig med veje, der over Farum er kommet fra Ryget.
             Denne beskrivelse af gamle vej spor og hulveje dækker kun de markante  vejstrøg i
           Harreskovene  og Jonstrup  Vang. Der findes mange andre hulveje - blandt andet
           vest for Bakkehus fem ret dybe. De mange mindre dybe vejspor. som kun lige kan
           erkendes,  men som er vist på kortet,  er ikke bemærkelsesværdige,  men de er taget
           med, fordi de mellem hulvejsområderne  viser vejstrøgenes  forløb og brug af ter-
           rænet, og derved har de deres værdi.
             Fredningsmyndighederne  har nu fået øjnene op for, at mange af de store hulvejs-
           områder er bevaringsværdige,  ikke blot på grund af den kolossale nedslidning  - hele
           kløfter - århundreders  færdsel i et bakket terræn har medført,  men også fordi vi ved
           at studere  vej strøgene  kan få oplysninger  om vore forfædres  færden,  liv og til-
           værelse, rent vejmæssig;  noget, som hidtil har været ret overset.



           Jonstrup  Vangs og Harreskovenes  vejstrøgs  indpasning  i et større vejstrøgsforløb
             Som en lille del af et langt større oldtidsvejforløb  - et vej strøg - som forfatteren
           mener at kunne påvise fra Lejre-Roskildeområdet  og skråt op igennem Nordsjælland
           til Helsingør - dels teoretisk ved hjælp af gravhøjsrækker  og langdysser  og dels ved
           at have opsporet  og kortlagt  de gamle vej spor og hulveje. der endnu findes gemt i
           skovene i Nordsjælland,  - er hulveje og vejstrøg indlagt på de medfølgende  kort.
             Ved at sammenholde  vejstrøgene  på kortene  over Harreskovene  med de tilsva-
           rende på kortet over Ryget og Nørreskoven  kan man bedre forstå sammenhængen  i
           de gamle vejes forløb fra skov til skov.
             For at få indpasset kortets veje i den store helhed er nogle kommentarer  nødven-
           dige.

                                                                                47
   44   45   46   47   48   49   50   51   52   53   54