Page 60 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse
P. 60

Der er i skovdistriktets  arkiv skrivelser,  der vidner om at skovrideren  ind imellem
                  har måttet træde til for at løse stridighederne,  og en skovløber  i et dobbelt-hus  fik
                  omkring  år 1900 besked om at give sin kone "en røffel« og kalde hende til orden.

                  10. Syvstjernehus
                    I den nordlige ende af Fægyden ligger skovløberboligen  »Syvstjernehus«,  der er
                  bygget i 1793 og hermed er skovdistriktets  ældste bygning, fig. 7. Husets rumindde-
                  ling og antallet af fag i bindingsværket  tyder på, at huset er identisk med den type
                  skovhuse,  som v. Langen indførte under forstordningen,  og hvor v. Langen om hu-
                  senes placering ude i skoven skriver, at boligerne bør ligge på et godt og fornøjeligt
                  (d.v.s. smukt) sted, hvor der er godt vand.
                    »Syvstjernehus«  blev »renoveret«  i 1806 i forbindelse  med skovløber  Hans Peter
                  Clausens  benyttelse  af huset.
                    H. Chr. Lund, der var skovrider  1805-1844, kommer  i anmærkningerne  til de i
                  1810 befalede efterretninger  om de kongelige forstbygninger  med en bitter bemærk-
                  ning om, at erfaringerne  siger, at skovløberne  kort efter deres ansættelse  ofte viser
                  sig så »utroe og slette«, at man må bort jage dem, og i almindelighed  er det ikke til at
                  få folk på egnen til skovløbere  »uden Folk, der staar under en sapeur  (arbejds-
                  soldat) eller fra dette Korps vrages« og »de har intet at afgive til Husreparation.  da
                  Gagen kan fortæres  paa 8 Dage, og vil man paalægge  slige Folk Forpligtelse,  faar
                  man slet ingen, med mindre man forlanger  gamle, udtjente  Soldaterfamilier,  der
                  maaske er de aller bedste«.
                    »Syvstjernehus«  bliver ombygge t i 1870 og hovedrepareret  i 1901, og i 1912, da
                  Jens Pedersen tiltræder som skovløber,  udfærdiges følgende minutiøse beskrivelse af
                  »Syvstjernehus«  :

                  Stuehuset  er opført af Bindingsværk  med kalkfarvede  Vægge og Straatag.  Alt ud-
                  vendigt Træværk  er oliemalet.  Omkring  Huset er 65 cm bredt Brostens Fortov.


                  Boligen er indretter  saaledes:
                  a) et Køkken  med Murstensgulv.  hvidtede Vægge og oliemalet Loft. l udvendig Fyl-
                    dingsdør  med 2 Cementtrin  foran. 3 glatte Revledøre.  l Komfur med 3 Kogehul-
                    ler, Vandgryde  og Stegeovn.  l fritstaaende  Jernvadskekedel.  l Køkkenbord  med
                    Trævadsk.
                  b) et Spisekammer  med Murstensgulv.  hvidtede Vægge og oliemalet Loft. l Bord, en
                    Tallerkenrække  og et Stativ med 4 Hylder.
                  c) en Stue med Bræddegulv,  Fodlister. tapetserede  Vægge og oliemalet Loft. l rund
                    Kakkelovn  med Rør og Gulvplade.  l 2 rm  Vindue. En Fyldingsdør  fører til:
                  d) en Stue som den første, ligeledes med Kakkelovn  og med 2 rm  Vinduer.  l Fyldings-
                    dør fører til:
                  e) en Forstue med Murstensgulv.  hvidtede  Vægge og oliemalet  Loft. Fyldingsdør
                    med 2 Ruder fører til Haven (l Cementtrin  foran). l Bræddetrappe  fører til Loftet,
                    der er i et Rum. En Fyldingsdør  fører til:
                  f) en Stue som d.

                  58
   55   56   57   58   59   60   61   62   63   64   65