Page 63 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse

11924 udnævntes Knud Peter Andersen til skovløber, i 1939 erstattes udhuset af det
nuværende udhus, og i 1951 flytter Jacob Nielsen ind som skovløber. Han har, lige-
som forgængerne, skovkørsel i skoven, d.v.s. at skovløberens spand af heste træk-
ker kævler og stammer ud til fast vej, ligesom hestene, forspændt en vogn, kører af-
kortede stykker af brænde og gavntræ ligeledes ud til fast vej, hvor rummetrene op-
stilles.
11964 tiltræder nuværende bruger Knud Klausen.

Før 2. verdenskrig var det almindeligt, at der til skovløberstederne var knyttet en
serveringsvirksomhed med øl og kaffe m. m.; også ved »Syvstjernehus- havde man i
gammel tid servering for det skovsøgende publikum.

Afsløring af mindeplade for Karl K. Nielsen

Ved Emmi B. Brodersen

Torsdag aften d. 14. juni 1979 var mange mennesker samlet på Mosegården på den
omlagte gårdsplads og det beplantede og regulerede område.
Medlem af kommunalbestyrelsen Viggo Murmann Jensen indledte med disse ord:
Efter Karl K. Nielsens død, den 19. november 1977, fremkom der fra mange et øn-
ske om at kunne bidrage til at sætte ham et varigt minde for hans fremsynede og
utrættelige arbejde for Historisk Forening og for hele vort lokale samfund.
Der kom en opfordring i Kaj's Avis, forfattet af Hans-Jørgen Nutzhorn, og den
blev fulgt op af så mange, at der til formålet indkom 7.410 kr.
Bestyrelsen nedsatte et mindestensudvalg bestående af E. Laumann Jørgensen,
Kurt Bork-Christensen og mig, og det første resultat af udvalgets arbejde var opsæt-
ningen af en sten på Karl Nielsens gravsted i Kr. Værløse til den 14. juni 1978.
Idag er vi så samlede på Mosegården for at afsløre en mindeplade ved indgangen
til det museum med de mange samlinger, som Karl Nielsen skabte grundlaget for -
samme dag hvor han kunne have fejret sin 75-års fødselsdag.
Den mindeplade, der skal afsløres, er støbt i bronze og fremstillet af bronzestøber
N. Outzen Schmith, Falkoner Alle 58 på Frederiksberg. Den måler 30X45 cm og
vægten er 7 kg. Nu sidder den fast boltet i muren, og mindeudvalget må betragte sin
opgave som afsluttet, - vi tror på en måde som Karl selv ville have bifaldet - to vari-
ge minder for eftertiden, det ene hugget i sten, det andet støbt i bronze.

61