Page 64 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse
P. 64
Historisk Forenings fmd. Emmi Brodersen sagde herefter:
Som det står skrevet i indbydelsen, er det en af de store dage på Mosegården, men
selvom det først og fremmest er Karl Nielsen vi vil mindes på denne dag - hvor han
ville være fyldt 75 år - kan vi samtidig glæde os over den omlagte gårdsplads og de
nye beplantninger omkring Mosegården, som blev færdige - eller næsten færdige -
til dagen.
Det må falde naturligt her, at takke Værløse kommune for det gode samarbejde vi
har haft omkring løsningen af dette nødvendige og påtrængte arbejde.
Vi mindes alle Karl Nielsen på denne lyse sommeraften - midt i den gamle gård-
som blev hans hjem, og som nu rummer den rige arv han efterlod sig.
Jeg skal ikke i aften gentage de mange gode og rigtige ord, der er sagt og skrevet
om Karl. Vi har valgt at gøre det ved at arrangere en særudstilling, som vi har kaldt
Kulsvier Karl K. Nielsen vist i tekst og billeder
- og vi håber mange vil besøge Mosegården i de kommende dage - og se denne
spændende udstilling og de øvrige samlinger.
Inden vi afslører mindepladen vil jeg på Historisk Forenings bestyrelses vegne
bringe en hjertelig tak til de mange medlemmer, - Karl Nielsens familie og andre
venner, som har bidraget til mindestenen og bronzepladen.
Og så vil jeg bede Karl Nielsens gode ven og medarbejder gennem mange år - Hi-
storisk Forenings kasserer J. K. Skov om at fremsige de ord - der skal ledsage min-
depladeafsløringen.
Historisk Forenings kasserer J. K. Skov læste før afsløringen disse ord, forfattet i
verseform:
62