Page 57 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse

lerne, hvorpå man hældte vand på og gik hjem. Træets udbulning ville da udløse en
sådan kraft, at stenen var flækket næste dag.
Andre siger, at man i frostperioder hældte vand i rillerne. Ved optøningen ville
stenen blive kløvet på samme måde, som et vandrør sprænges ved optøning. Begge
disse metoder betvivles af nutidige, professionelle stenhuggere.

Emnet rillesten har imidlertid det sidste års tid fået en helt anden dimension, efter at
pastor emer. K. Høgsbro 0stergaard fra Holsted i Jylland har fremsat den interes-
sante teori, at rillerne er sakrale, altså kultiske riller fra hedenskabets tid, knyttet til
frugtbarhedsdyrkelsen omkring guderne Nerthus og Njord. En kult, som Tacitus
omtaler i sit værk »Cermania« fra kort efter vor tidsregnings begyndelse.
Tilbedelsen af frugtbarhedsgudinden fandt sted »på en ø i oceanet«, hvilket mere
og mere tolkes som Sjælland, og rillerne skulle symbolisere det kvindelige skød.
Centeret for denne kult snerper mere og mere sammen omkring Harreskovene,
Frederiksdalskovene samt søerne Furesø, Bagsværd sø, Lyngby sø, og rent navne-
mæssigt har man Nærum, der udlægges som Njords hjem.

I denne artikel skal sløret omkring de sakrale rillesten kun lige løftes, idet megen ef-
terforskning både i marken og i arkiver endnu skal finde sted, men rillestenen i sten-
gærdet i Fægyden er et godt indicium for pastor 0stergaards teori, idet man jo her
har brugt stenen med rille i til gærdet. Da denne sten, rent teknisk, meget let uden
videre har kunnet lade sig kløve, har rillen ingen fornuftig kløvefunktion.

Det, der i Harreskovene understøtter rillestenene som sakrale sten, er:

1. De er så at sige alle løftet 25-30 cm op over deres oprindelige, geologiske leje. De
har skullet ses.
2. Rillerne følger næsten alle granitstenenes længderetning og hermed ikke altid ste-
nens naturlige kløveretning.
3. Rillerne er lavet minutiøst omhyggeligt og er oftest slebne i siderne.
4. En del af rillestenene ligger ovenpå eller ved en stenlægning.
5. En del af rillerne skråner ned mod omgivende terræn, og for enden af rillerne fin-
des ofte en brunrød. stærkt jernholdig plet på 25-30 cm diameter.
6. En del af rillestenene indgår i menneskeskabte stenanlæg, altså megalithanlæg,
hvor rillestenen er det centrale.
7. Enkelte rillesten er så små, kun ca. V2 m på længste led, hvor det store arbejde
med at fremstille rillen er uden mening ud fra et kløvningssynspunkt.

Når Historisk Forening for Værløse Kommune har valgt allerede nu at nedfælde for-
anstående på tryk i sit årsskrift som en foreløbig orientering, skrevet i efteråret
1979, skyldes det ønsket om at undgå, at nogen såvel indenfor som udenfor det anti-
kvariske arbejde herhjemme skulle finde på at lancere eller »låne- emnet sakrale ri1-
lesten, før pastor Høgsbro 0stergaard og denne artikels forfatter fremkommer med
en samlet redegørelse.

55