Page 55 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse

Det viste sig at være et enestående fund af en 18 m lang og godt 3 m bred ramme-
sat stenrøse eller stendynge. der i hedensk tid kaldtes en hørg. Med afbrydelser har
det taget forfatteren af denne artikel hen ved 10 år at afdække hørgen. der overalt
var dækket af et ca. 20 cm tykt lag af humus, trærødder, ler og sand.
Stendyngen er afbildet i årsskrift 1978, side 15, og den er i detailler gengivet på
fig. 3.
Hørgen ligger nøjagtig øst-vest og på et højt sted i terrænet. I den østlige del fin-
des en af flade heller stensat grube, der i midten når helt ned til undergrunden. Må-
ske en offergrube.
I den vestlige del er der, symmetrisk i forhold til gruben, et indsnit fra syd, hvis
østlige halvdel er stenfri til undergrunden, og hvis vestlige halvdel er en præcist lagt
flad, stenlagt flade.
Som symmetriske udposninger på den nordlige stenramme ligger der 2 mod nord
skrånende stendynger.
Nøjagtig midt i hørgen var der en tidligere nedgravning sydfra ind til en kugle-
rund hvidlig sten af ca. 25 cm diameter, omhyggelig omgivet af og dækket af flade
heller.
I østenden og udenfor stenrammen findes der en ellipse af håndstore sten, som
om der her har ligget en, nu fjernet, meget stor stenblok.

Og hvordan passer foranstående til overleveringerne vedrørende nordiske, forhisto-
riske stendynge-helligdomme?
I eddadigtet Hundluljod hedder det: »Hørg han mig gjorde, ophobe t af stene«.
Ved de mere end 100 menneskabte stenanlæg i Harreskovene omkring hørgen kan
vi forestille os, at der engang har været en intens religiøs aktivitet fra mange menne-
skers side.
Aksel Olrik og Hans Ellekilde: Nordens gudeverden, side 495 U. anfører: Den
mærkelige, gammelnordiske stendynge-helligdom hørgen blev til ved, at hvert med-
lem af det religiøse samlag. der ville skabe en ny helligdom til gavn for bygden, har
lagt sin sten i offerdyngen og helliget stendyngen ved blod af nyslagtet offerdyr eller
ved drikoffer af rusende gammeløl.
Hørgen var oprindelig en helligdom i den frie natur. I stendyngen i Harreskov fin-
des ca. 1000 større og mindre sten.
I 1634 fandt man ved Folkeslunda by midt på Øland en stendynge med en større,
kuglerund sten midt i, jfr. den runde sten, der sidder midt i Harreskov-hørgen.
Også stednavne gemmer vidnesbyrd om hørgens betydning. Navnet Harreskov
kan slet og ret udlægges som »skoven med stendyngehelligdommen«.
Omkring jernalderen opstiller man gudebilleder i form af træstøtter i hørgene.
Den vestlige, stenfrie indskæring kan måske stamme fra en, nu bortrådnet. træstøtte
med en svær træplanke liggende ud for den flade stenlægning. Sådanne træplanker
nævnes, beslåede med »magtnagler«.
I Fægydens stengærde, i umiddelbar forlængelse af hørgen. sidder et par meget
store stenblokke. der på grund af deres størrelse og vægt kun kan være flyttet et be-
grænset antal meter. De store sten er ret umotiverede i stengærdet og må næsten ha-

53