Page 51 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse

1. Jagtvej
Som kronprins havde Chr. V lært parforce-jagten at kende under et ophold i Paris
ved Solkongens hof. Efter at være blevet konge forærede han sin overjægermester
Joachim Vincent Hahn landsbyen Tøbberup ved Herlev. Selve byen blev nedlagt, og
Hahn oprettede i stedet sædegården Hjortspring.
I de tætliggende Harreskove lod Hahn en vildtbane indrette til parforce-jagt, og
den gamle fædrift omdannedes til en af de snorlige jagtveje i godt 20 alens bredde
med et ridespor i midten og med 2 brede, græsbevoksede rabatter på begge sider. Se
iøvrigt om vildtbanen og Syvstjernepunktet i dette årsskrifts årgang 1970, side
31 H.

2. Udskiftningen
I forbindelse med forordningen af 1781 blev det ved kongelig resolution af 27.
april 1781 bI. a. bestemt, at skovene i Københavns, Hørsholm, Frederiksborg og
Kronborg amter skulle udskiftes af fællesskabet, således at skovene for fremtiden
alene skulle drives for skovbrugets, altså træproduktionens. skyld og frigøres for
landbrugets rettigheder til kreaturgræsning, hugst af gærdsel i underskoven m. m.
Allerede 3 år i forvejen, i 1778, var vejen mod et rationelt skovbrug tiltrådt, ved at
jagten var blevet skilt fra skovbruget.
Til at udføre skovseparationerne var der nedsat en kommission, hvori bI. a. over-
forstmesteren og amtmanden havde sæde. 11791 var udskiftningen i det væsentlige
tilendebragt, og på dette tidspunkt var der til forbeholden skov indtaget og næsten
indhegnet 2386 ha på det københavnske distrikt.
Langs de ved separationen udstukne og afmærkede grænselinier mellem bønder-
nes jorder, herunder også Fægyden, og de til skov indtagne strækninger begyndte
man straks at sætte hegn. Det var oprindelig bestemt, at hegnene vel skulle opføres
for kongelig regning, men at bønderne i hoveri skulle tilkøre stenene. hvor der sattes
stengærder, og siden deltage i vedligeholdelsen. Ivirkeligheden kom den kongelige
kasse til at betale for hele opsætningen. Man ved, at rentekammeret i skrivelse af 24.
maj 1788 til overførster Linstow bifaldt, at skovene blev indhegnet. »rnen da man
ikke kan paalægge Districtets Bønder ved Hoverie Arbeide at tage del i dette Hegn,
saa ville Herr Kammerherren behage at besørge dette Hegn for Forstvæsenets Reg-
ning opført.«
Stengærderne sættes herefter af stensættere, som flyttede fra skov til skov, efter-
hånden som de blev færdige, og som ikke havde andet hverv i disse år.
Ved en rentekammer-resolution af 9. november 1780 var det som følge af en fore-
spørgsel fra overforstmester Warnstedt om, hvorledes nogle hegn på Københavns
revir - det første, hvor man begyndte med hegnssætningen efter skovseparationen -
skulle stå, blevet bestemt, at hegnene » bleve alle at sætte paa den forbeholdne
Skov-Grund, saaledes at Bøndernes tilstødende Jorder intet derved afgaaer«.
Stengærde t på begge sider af Værløse Fægyde er blevet opsat i løbet af 1780'erne.
Udskiftningskortet fra 1793 bruger navnet Lilleværløse Fægyde og anfører for enden
i nord »Syvstjerneledet. samt viser midtpå en sti, der skærer Fægyden under beteg-
nelsen »Ting-ledet«, fig. 1.

49