Page 41 - Årsskrift 1973 fra Historisk Forening Værløse

Ferskvandsfiskeriet

på Værløseegnen

i ældre tid

3528 Af Poul Nordahl Jensen

Årsskr, 1958. Lige siden oldtiden har Danmarks befolkning drevet fiskeri - langs
Side 18. kysterne, i søer og åer.
Borup sø.
Det ved man fra de talrige oldtidsfund i skaldynger (køkkenmød-
dinger) og på stenalderbopladser af forskellige fiskeredskaber som
fiskekroge og lystertænder af ben. -
I middelalderen, navnlig i den katolske tid, spillede ferskvands-
fiskeriet en stor rolle under fasten.
Landet var dengang fyldt med store og små søer, åer og mosedrag,
og det vrimlede overalt med ferskvandsfisk af alle arter, og således
var det også i Nordsjælland med de mange tunneldale og søer.
Fr.b. Amt. Kronen ejede efter reformationen det meste gods i Nordsjælland, og
1913. Side 2. kongerne havde eneretten til jagten og fiskeriet i disse egne, - og det
skaffede dem en ikke ringe indtægt. - Der skulle desuden hver dag
skaffes store mængder af fersk fisk til hoffets forplejning (hofspis-
ningen ), og fiskeriet blev derfor udnyttet effektivt. Kongen ansatte
fiskernestre til at føre tilsyn med fiskeriet, - eller bortforpagtede fiske-
retten mod afgifter til kongens kasse i naturalier eller penge. -
For øvrigt var ferskvandsfisk dengang en meget eftertragtet spise i
alle samfundslag. Man skelnede mellem "Herrefisk", dvs. karper -
karudser - brasen og gedder samt krebs, og "Spisfisk" eller "gemen
Fisk", alle de andre arter, som aborrer - suder - løjer - skaller og
ål m. fl.
Karper og karudser blev for øvrigt også udklækket på kunstig vis
mange steder, og der var ved de fleste slotte og herresæder indrettet
"karpedamme" .
Kongerne vågede over deres fiskerettigheder til "rigets strømme
og søer", og der blev grebet strengt ind, hvis der foregik ulovligt
fiskeri.

39