Page 37 - Årsskrift 1973 fra Historisk Forening Værløse

Kerne-/skive- Flække-/skive- Tværpile
økser (+ mejsler) skrabere skrå/lige laIt
Veksø Bro, antal 22 7 2 I I I 16 5 7 8 18 5 2II 422
Veksø Bro, i pct. 23,4 76,6 4°,2 59,8 29,7 7°,3 33,3 66,7
Lunden, antal . . . . . . . 14 133 4° 161 15 101 69 395
Lunden, i pct. ....... 9,5 9°,5 20,0 80,0 12,9 87,1 15,0 85,0

delsen af tidlig-neolitisk tid. Traditionelt skulle de to bopladser altså kunne dateres
til henholdsvis ca. 3200 og ca. 2I00 f. v. t.; de seneste naturvidenskabelige daterings-
resultater - omregninger af kulstof 14-alder til absolut alder 26 - synes dog at rykke
disse tidspunkter henholdsvis ca. 800 og ca. 600 år tilbage, altså svarende til ca.
4000 og ca. 27°° år f. v. t. I betragtning af den opståede diskussion af de kalibre-
rede kulstof 14-dateringsresultaters pålidelighed og den heraf fulgte genopliven
af diskussionen om længden af "overlapningsperioden" mellem ældre og yngre sten-
alder må de her forsøgte dateringer dog tages med tilsvarende forbehold for ændrin-
ger i opfattelserne i årene fremover.
At bopladsen ved Veksø Bro tilhører kulturens TV. stadium og må henføres til
begyndelsen af den subboreale transgression kan dog næppe helt udelukkes, efter-
som der blandt tværpilene er en hel del bredæggede eksemplarer (fig. 6 i, s-t). Er
dette tilfældet, er den sandsynligvis blevet forladt, efterhånden som vandstanden i
fjorden steg, og muligvis er det så efterkommere af Veksø Bro-bopladsens første be-
boere, som under den fremadskridende havstigning har slået sig ned på den flere
meter højere beliggende Lunden-boplads lige overfor på den modsatte side af den
daværende fjordarm. Endelig er det vel også tænkeligt, at her er tale om to bosæt-
telser, og at såvel III. som IV. stadium af Ertebøllekulturen er repræsenteret.
Når alt kommer til alt, er det måske endda det sandsynligste.

Veksø Bro-bopladsen betegner Ertebøllekulturens sydligste forpost i den østlige
del af Frederiksborg amt, der er særdeles rigt på bopladser fra Ertebøllekulturen.
Her ligger de velkendte, fredede køkkenmøddinger Bilidt, Sølager og Havelse Mølle,
der sammen med Kassemose-dyngen utallige steder er omtalt i den arkæologiske
Iitteratur-", men som aldrig hver for sig er blevet udførligt publiceret. Det samme
gælder den ligeledes ofte refererede betydningsfulde boplads Nivaagaardvs. Til disse
kan føjes andre, mindre kendte bopladser, som kun sporadisk eller slet ikke er nævnt
i litteraturen, bl. a. to meget store - næsten uudtømmelige - skaldynger i Horns
herred, den ovenfor i forbindelse med mikroliter nævnte ved Hammer Bakke 29
og en ved Selsø Sø30, hvor man i årtier har kunnet samle oldsager med stadig
lige stort udbytte. Endvidere bør nævnes den utvivlsomt særlig interessante boplads
på Svaleklint+t ved Værebro ås udmunding i Roskilde Fjord og bopladsen på Hov-
gårds pynt32 ved Arresø nær Annisse - begge bopladser med spor af grubekeramisk
kultur. Det ville derfor være ønskeligt, om flere end de få Ertebølle-bopladser i
amtet, der hidtil er blevet behandlet og beskrevet, gennem fremtidige publikatio-
ner vil blive præsenteret så fyldigt og skildret så tilbundsgående, at de kan indgå
i den helhed af detailkendskab til Ertebøllefolkets tilholdssteder og efterladenska-

35