Page 35 - Årsskrift 1973 fra Historisk Forening Værløse

c

a b d e f

Fig. t o: Sen-neolitiske sager; a: skaftskraber, b - d: pilespidser, e: ildslagningssten
og f: konisk slagsten. - (2:3).

i Sverige, hvor den kendes fra jonstorp-bopladserness, ikke langt fra Kulien; her
benævnes den dog "lokformig handspets", ikke helt svarende til håndspids i den
danske terminologi, der er dannet af en skive.
Flintknuder (fig. 9 e-f), der minder ikke så lidt om opbrugte spånblokke, men
som alligevel adskiller sig fra disse ved en utvivlsom bevidst udformning, er der
nu et halvt hundrede stykker af. Da der kun er en halv snes spånblokke - udover
de, der er omdannet til blokskrabere - må det vel anses for sandsynligt, at flint-
knuderne er tilhugget af kasserede spånblokke. Formentlig har de tjent som kaste-
skyts, hvortil de synes velegnede og med de mange skarpe kanter særdeles effektive.
Noget lignende, men linseformede i stedet for kuglerunde, er de såkaldte discoide
kerner (fig. 9 d), der er holdt udenfor oversigten over redskabsinventaret. Kun
nogle få stykker af disse er fundet.
Af knusesten, der har fået navn efter de mange knusemærker på den ofte næsten
helt molesterede overflade, er der fremkommet endnu en. Knusesten er en slags
slagsten, blot med den forskel, at slagsten har været anvendt ved beherskede slag,
knuses ten ved ubeherskede.
De sen-neolitiske pilespidser (fig. 10 b-d), af hvilke de to er forarbejder, vidner
om, at bopladsområdet ved stenalderens slutning har henligget som jagtterræn;
et forlængst tilgroet morads opstået efter at Ertebøllefolket har forladt stedet, kan
man forestille sig. Den aflange - utvivlsomt ligeledes sen-neolitiske - slagsten (fig.
10 f) er let konisk i formen og har tresidet tværsnit. Begge ender fremviser slag-
mærker. Den er dannet af en lys, næsten hvidlig flint, der ellers ikke forekommer
på bopladsen, så den er formentlig bragt hertil andetsteds fra. Dens fremkomst
kunne tyde på, at sen-neolitiske jægere har haft en rasteplads her, hvad også
den enlige skaftskraber (fig. 10 a) og den lille tresidede ildslagningssten (fig. 10 e)
synes at give indtryk af.

33