Page 36 - Årsskrift 1973 fra Historisk Forening Værløse

Som allerede tidligere hævdet består der et nært slægtskab mellem bopladsen ved
Veksø Bro og Lunden-bopladsen. At bosættelserne alligevel må være adskilt af et
vist tidsrum fremgår imidlertid klart af den nedenfor anførte sammenstilling. Det
relevante herfor i denne består i, at skiveøksen i Ertebøllekulturen i stadig stigende
grad afløser kerneøksen, skiveskraberen mere og mere erstatter flækkeskraberen og
den lige-æggede tværpil, der er udviklet af den skrå-æggede tværpil, bliver hyppigere
med tiden. Det ret lave antal økser fra Veksø Bro-bopladsen i forhold til Lunden er
næppe udtryk for andet end forskellige fundforhold. Veksø Bro-bopladsen ligger
meget lavt og store partier af fundområdet udgøres af blød mosejord, hvor tungere
ting naturligvis lejres dybere, end hvor jordbunden er mere fast. I overensstemmelse
hermed har Veksø Bro-bopladsen flere pile og lette flækkeredskaber end Lunden.
Man må heraf kunne konkludere, at mikroliter og mikrolitiske stykker faktisk er
sjældnere på Veksø Bro-bopladsen end på Lunden-bopladsen.
Som det ellers vil ses af tallene i sammenstillingen, har Veksø Bro forholdsvis
mere end dobbelt så mange kerneøkser, dobbelt så mange flækkeskrabere og to-tre
gange så mange skrå-æggede tværpile som Lunden, og den må derfor være afgjort
ældre end denne. Ved sin beliggenhed i indlandet - ca. 7 km fra Roskilde Fjord i
lige linie, 10 km fra udløbet af Værebro å - kan Veksø Bro-bopladsen med ret
stor sikkerhed antages at være samtidig med enten den sen-atlantiske eller den
subboreale litorinatransgression. Under den mellemliggende regression har fjorden
næppe nået tilnærmelsesvis så langt ind i ådalen som under transgressionerne, og at
bopladsen ikke skulle være en kystboplads ligesom de øvrige hundrede stykker ved
Roskilde Fjord og dens mange indskæringer i stenalderen, er der ikke den ringeste
grund til at mene. Efter redskabsinventarets sammensætning at dømme tilhører
bopladsen Ertebøllekulturens III. stadium, altså Yngre Ertebøllekultur - trods de
mange skiveskrabere, og, den er formentlig samtidig med den sen-atlantiske trans-
gression. En nyligt publiceret østsjællandsk Ertebølle-boplads, Ølby Lyng 23 , synes
nemlig at give anledning til at revidere den hidtidige opfattelse af, at skiveskrabe-
ren indenfor Ertebøllekulturen først optræder med 'kulturens IV. stadium. Denne
opfattelse bygger dog i det væsentlige på studiet af jysk Ertebøllekulturv+, og
om nyopdagelsen, at skiveskraberen florerer allerede i III. stadium, også gælder
for jysk Ertebøllekultur, er et spørgsmål, som ikke synes at være besvaret. Spørgs-
målet ændrer imidlertid ikke den grundopfattelse, at skiveskraberen opstår i Erte-
bøllekulturen inspireret af det indvandrede jordbrugsfolk, der øjensynligt foretræk-
ker denne skraberform fremfor flækkeskraberen. Senere års fund tyder nemlig
på, at jordbrugsfolkets tidligste indvandring her til landet har fundet sted bety-
deligt tidligere, end man ellers i mange år har ment 25 . Det skal i denne forbindelse
pointeres, at Ertebøllekulturens fire stadier - som de er introduceret af Therkel
Mathiassen med det første divergerende for jysk og sjællandsk Ertebøllekultur og de
tre senere stort set sammenfaldende - aldrig er blevet defineret, kun karakteriseret.
Hvor meget ældre Veksø Bro-bopladsen er end Lunden-bopladsen, der fortsat
må antages at tilhøre tiden omkring midten af mellem-neolitisk tid, kan det være
vanskeligt at afgøre; men aldersforskellen udgør utvivlsomt adskillige hundrede
år. Umiddelbart forekommer det sandsynligst, at Veksø Bro-bopladsen er fra begyn-

34