Page 43 - Årsskrift 1973 fra Historisk Forening Værløse

fade med saltmad - smør - "melslagne brød" - hvedebrød - urter til
at koge på. -
D.M.3. rk. Det synes at have gået ret så livligt til, - idet der straks efter "pro-
IV. Side 239. cessen" bogføres udgifter til: "en murermester og en kalkslager til at
udføre skader på gården" - "en glarmester Frans i København til
at sætte ruder i Abbedens kammer og Cappittels stue - samt en smed
til at forfærdige 3 nye nøgler" - men universitetet vandt også sagen,
og det er måske dette, man har fejret.
I 156 I overgik Knardrup kloster igen til kronen, - og i 1585 ud-
stedes der en kongelig befaling med forbud mod uberettiget fiskeri,
Corp. C. D. bl. a. i Lyde sø (Løje sø), der dengang var ca. 300 tdr. land stor, -
1575-95· i Fogel sø (Fugle sø) - Øster sø ved Søsum, der nærmest var et op-
dæmme t fiskevand, - i Kirke sø, der dengang var ca. 18 tdr. land
stor. Endvidere i Sønder sø og Bastrup Sø, men Borup sø nævnes
mærkeligt nok ikke. -
Årsskr. 1958. Sønder sø var - som nævnt - betydeligt større end nu, og nord-vest
Side 22. for denne lå en nu tørlagt sø, der kaldtes "Præste sø", og som i sin
tid var tillagt præstegården i Kirke Værløse, som "et lidet fiskevand".
Borup sø, der i sin tid kaldtes "Puge sø" (1403) var af stor betyd-
ning for Knardrup kloster, dels som fiskevand og dels som drivkraft
for mølleriet. -
C. Carsten- Der lå udstrakte skove omkring klosteret, - "Snøde skov" mellem
sen: Vigsø Viksø - Søsum - Knardrup, - den såkaldte "Bonde skov" eller "Bon-
Sogn.
den" ved Ganløse Bund, og "ø skoven" ved selve Knardrup mellem
"Nygård" og "Borupgård", og man kunne sejle helt ud til Roskilde
fjord ad den mægtige "Vær å" (Værebro å).
Om de redskaber, man anvendte til fiskeriet i søerne, får vi også
en del at vide gennem universitetets regnskaber fra Knardrupgård,
og der blev indkaldt en tysk fisker fra Rostock til at oplære Universi-
tetets egne fiskere. Han lønnedes med 8 mark årligt. -
D.M.3 rk. Der nævnes i regnskaberne udgifter til: Waadh - Brasengarn - Flede
VI. og I, (flåd) - Russer af Hamp - Bast Symmer - en Egge (en båd) - et
side 244.
"Printzings Fadtt til et Kiide Fadt" (hyttefad), ,,3 Garn er bleffuit
tieritt" (tjæret garn) m. v.
Udbyttet ved fiskeriet ses at være fordelt in natura til professorerne.
D.M. 3 rk. Til fiskeri i de større søer anvendte man dengang også det såkaldte
l. side 72. "Jagtvåd", dvs. et stort vod med "arme" på 500-600 alen og pose
eller "kalv" - i de mindre søer anvendtes de såkaldte "Taagher" eller
"Togger", der var på 30-40 alen og uden "kalv", - desuden anvend-
tes forskellige slags ruser eller "Kedzere" (kurve).
Krogfiskeri eller brug af stangjern (lystere) kendte man også helt
Ira, oldtiden. I middelalderen blev det mest brugt af lodsejerne til
at skaffe sig "et måltid fisk med". Det var mange steder ulovligt og
straffedes som tyveri. -