Page 18 - Årsskrift 1973 fra Historisk Forening Værløse
P. 18

Da Jens Nielsen i 1906 var død og skulle begraves mødte der så mange mennesker
              til begravelsen, at Kirke Værløse kirke slet ikke kunne rumme dem. Der var lige så
              mange uden for kirken som inde i den. Det blev den største begravelse i mands
              minde. På den måde sagde Værløse Sogns beboere den døde tak for vel udført
              arbejde.
                                                                          Lars Nielsen.



























                        Museumsnr, 3045172. H.: 17 cm. Br.: 33 cm. Foto: Emmi B. Brodersen.




                      Et englehoved fra Værløsegård


                 Da Værløsegård skulle nedrives i efteråret  1972, fik vi af ejeren, blikkenslager-
               mester Carl Lindhardt,  lov til at nedtage, hvad der var af interesse for museet.
                 I en trekantet  indfatning  over havestuedøren  sad dette lille englehoved, fast-
               gjort med to firetommers søm og oversmurt med et tykt lag grøn maling.
                 Det er et træskærerarbejde  fra rfioo-årene  i typisk barokstil og forestiller et plus-
               kæbet barneansigt med basunkinder,  indrammet  af vingerne. Billedskæringen har
               nok oprindelig siddet på en prædikestol eller en lydhimmel, lignende detaljer ken-
               des fra mange prædikestole fra Chr. IV's tid. Bagpå har træet en profilering med
               tre brede, dybe riller.
                 Det vides ikke, hvordan englehovedet er havnet på Værløsegård, men skiftende
               kapellaner har periodevis boet der, så en af dem kan have sikret sig stykket fra
               et kirkeloft.
                 Vi har forsigtigt fjernet malingen og foretaget en nødvendig konservering, så
               nu klarer vores basunengel sig forhåbentlig nogle hundrede år endnu.
                                                                                TWL
   13   14   15   16   17   18   19   20   21   22   23