Page 14 - Årsskrift 1973 fra Historisk Forening Værløse

klædt i en flot grøn uniform. I mange år havde han som køreheste to gule nord-
bagger, der var kendt viden om. Han tænkte tidligt på sine to sønners fremtid, og
allerede mens de var i konfirmationsalderen købte han to små landbrug i Lille
Værløse til dem. Det kunne han ikke gøre uden at sætte sig i gæld, men det var
han altså ikke bange for.
Det mest forbavsende ved Jens Nielsen var dog, at han når han havde passet
sine egne sager havde lyst og energi tilovers til det store arbejde, han udførte for
ARBEJDERFORENINGEN. - I dag er der ingen, der ved, hvad arbejderforenin-
gerne var.
De startede så småt omkring 1840, blomstrede i den følgende menneskealder og
døde i provisorieårene op mod 1900. I en tid, der hverken kendte til fagforeninger
eller marxisme, var der en del mennesker uden for arbejderstanden, der så den
nød småkårsfolk levede i og gerne ville hjælpe dem. Det var velmenende menne-
sker. Det var præster, jurister og lærere, og især officerer som i krigsårene havde
lært bonde- og arbejderungdommen at kende. I hvert fald var det en kaptajn
Rimestad, der stod som bevægelseris leder i egnen omkring København.
Man ville for det første gennem aftenskoler og foredragsaftener prøve at skaffe
større oplysning ind i arbejderkredse, dernæst ville man samle småfolk til festlige
sammenkomster, og endelig ville man hjælpe økonomisk på steder, hvor det til-
trængtes. Men hvad der kom ud af disse bestræbelser afhang af den stedlige ledelse.
Det var ikke så svært at finde studerede mennesker, der nok ville hjælpe gratis
med undervisning og foredrag, det var meget sværere at skaffe penge til hjælpe-
arbejdet. I Kirke Værløse lagde man vist mest vægt på hjælpearbejdet, så at arbej-
derforeningen nærmest blev en sygekasse, og derfra stammer den opfattelse, 'at
Værløse Sygekasse blev startet i 1842. I Thisted, hvor det var en provst Sonne, der
stod i spidsen for bevægelsen, oprettede man THISTED ARBEJDERFORENINGS
BRUGSFORENING. I København lagde man vistnok mest vægt på oplysnings-
arbejdet og det selskabelige liv, og her fik man sin egen bygning: ARBEJDERFOR-
ENINGEN AF 1860, Nørrevoldgade 60. Det var her de første socialistiske taler i
Danmark blev holdt, skønt foreningen selv ikke var socialistisk i ordets politiske
betydning.
Om arbejderforeningen i Kirke Værløse i de første mange år af dens levetid
vides der ikke ret meget, ud over at den omkring 1870-75 fik uorden i sine regn-
skaber, og at man gik til skovløber Jens Nielsen på Ryet og bad ham om at overtage
ledelsen. Hans kone protesterede, hun syntes, han havde nok om ørerne, men han
sagde ja, og påbegyndte det rekonstruktionsarbejde der i løbet af en halv snes
år skulle gøre arbejderforeningen til hele sognets forening, som så godt som alle
var medlem af.
Med sit kendskab til skovens arbejdere vidste han, hvor stort behov der var
for en ordentlig sygekasse. Den måtte altså opbygges. Hvordan han gik frem i
enkelthederne vides ikke, da alle dem, der var ham behjælpelige, naturligvis nu er
døde, og alle protokoller senere, af en uklog bestyrelse, blev tilintetgjort. Men så
meget er sikkert, at han i sit arbejde med sygekassen blev ivrigt og dygtigt støttet
af den unge læge Chresten Mørch i Farum, den læge som alle i Værløse sogn

12