Page 15 - Årsskrift 1973 fra Historisk Forening Værløse

dengang søgte. Han var en moderne og fremsynet mand, der senere blev kreds-
læge i Frederikssund og efter genforeningen amtslæge i Tønder. Jens Nielsen og
Chresten Mørch kan godt betragtes som et par af dansk sygekassevæsens grund-
læggere.
Under sit arbejde med sygekassen glemte Jens Nielsen ikke, at arbejderforenin-
gen også havde andre formål, navnlig ikke de selskabelige. Hver vinter holdt forenin-
gen således familieballer på kroerne i Lille- og Kirke Værløse. Desuden overtog
den ledelsen af de skovfester, der sikkert gennem lange tider havde været holdt
ved Ønskebøgen i Lille Hareskov hver 2. pinsedag, og startede en årlig dyrehavs-
tur hver sommer.
Under Jens Nielsens ledelse udviklede Pinsefesterne ved Ønskebøgen sig til
folkefester af stort format, der ikke alene samlede sognets indbyggere men også
folk fra nabosognene, især fra egnen syd for Hareskovene, ja så langt borte fra
som Herstederne og Glostrup. De formede sig på den måde, at der indledtes med
en folkelig tale af en eller anden kendt mand - jeg mener således at kunne huske
en tale af den unge Ove Rode - og derefter tog forlystelserne fart. Der var luft-
gynger, skydetelte og kraftprøver m. m. Vi børn samledes især om sækkevædde-
løbet for drenge. Folk havde taget aftensmaden med hjemmefra, og i beværterteltet
blev humøret højt, mens man spiste og drak i hinandens selskab. Festen endte
naturligvis med et stort bal, der varede til kl. 4 om morgenen, således at man gik
hjem i det klare solskin.
Men festen skulle gerne give et pænt overskud til foreningen af de penge, der
kom ind gennem entreer og stadelejer fra de folk, der ejede forlystelsesindretnin-
gerne. Jens Nielsen mente imidlertid, at disse sidste løb med den største part af
fortjenesten, og fik derfor sat igennem, at foreningen selv anskaffede sig både
luftgynger og karrusel og alt det andet, der skulle bruges, bl. a. et stort bræddegulv
til danseestraden, således at alle indtægter kom i foreningens kasse. Alle disse sager
blev opbevaret i et træskur, der lå i skovbrynet ved Syvstjernehuset. Et par dage
før pinse blev skuret åbnet og tingene kørt ned til festpladsen. For os drenge var
det nogle af årets dejligste dage, for vi fik lov at være med til at slæbe alle tingene
ud, til at prøve kraftprøven og til at tage os en tur på karruselhestene. - Lugten
af den megen hessian, der skulle bruges til teltene, sidder mig endnu i næsen.
Dyrehavsturen var en heldagstur for hele familien. Man startede fra kropladsen
i Lille Værløse kl. 9-10 om formiddagen og kom først hjem langt ud på natten.
I de år da tilslutningen var størst, var det et vogntog på omkring 40 køretøjer,
dvs. et køretøj fra omtrent hvert eneste landbrug i sognet, stort som lille. Hvis
gårdmandsfolkene fandt det under deres værdighed selv at tage med, kørte en
husmand for tjenestefolkene. I bunden af vognen stod der mad til hele dagen,
mens drikkevarerne måtte købes undervejs. Ellers fik man ikke lov til at sidde
ved skovrestaurationernes borde. I spidsen for vogntoget kørte Jens Nielsen med
de to små gule heste, og humøret var højt hele vogntoget igennem: det var jo den
eneste sommerrejse disse mennesker kom ud på. Musikkorpset midt i vogntoget
spillede og forhøjede stemningen.
Ruten var den samme år efter år, den gik gennem Bagsværd og Lyngby videre