Page 21 - Årsskrift 1973 fra Historisk Forening Værløse
P. 21

Som det fremgik af den foreløbige beretning tilhører bopladsen den sene Erte-
         bøllekultur, primært karakteriseret  ved fladehuggede  skiveøkser, mange skiveskra-
         bere og ligeledes mange tværpile, fortrinsvis lige-æggede. Med et blik på hos-
         stående oversigt over det samlede fund fordelt på redskabsarter bekræftes det straks,
         at det foreliggende ensemble i det store og hele svarer til den givne karakteristik.
         Det nu betydeligt  fyldigere og mere differentierede  materiale  skulle imidlertid
         gøre det muligt at give ikke alene et klarere indtryk og et mere nuanceret billede
          af fundet, men også en noget mere sikker og nøjagtig tidsfæsteise af bosættelsen,
         end det var muligt udfra de første kun godt  300 redskaber.
           Udover de konkrete redskaber omfatter  forøgelsen yderligere en stor mængde
         flækker, såvel retoucherede  som utildannede,  og retoucherede  spåner, hvoraf en
         hel del formentlig er skrabere, samt nogle spånblokke, enkelte små discoide kerner
          og en mindre  del ubestemmelige  stykker. Endvidere  er der indenfor  boplads-
          området fundet flere forstenede søpindsvin og "kragesten"  i et antal, der synes at
          udelukke, at disse skulle være tilfældigt iblandede marksten. Under afsøgningerne
          er der også fremkommet en hel del dyreknogler; men da det jo drejer sig om over-
          flade fund fra dyrket mark, er disse knogiers oprindelse naturligvis meget usikker,
          hvorfor en artsbestemmeise af dem næppe vil være af nogen værdi og derfor ikke
          er foretaget.
            De ledsagende fotografier og tegninger af oldsager i følgende detaillerede gen-
          nemgang  af redskabsinventaret  skyldes forfatteren.  Det skal bemærkes,  at de
          viste sager ikke er udtryk for den gennemsnitlige kvalitet; det er med få undtagelser
          et udvalg af de bedste, ubeskadigede ting, der er anvendt som illustrationer.

            Kerneøkserne  i det nye materiale er alle - på nær en enkelt, der er knapt 14 cm
          lang og en, der måler 9 cm (fig.  I a) - meget små, kun 6-7 cm lange. De er ret
          uensartede i tilvirkningen;  enkelte er minutiøst tilhugget, men flertallet giver ind-
          tryk af at være fremstillet med en vis ligegyldighed og uden større æstetiske hensyn.
          Særlig ægbehandling forekommer i to tilfælde, på en tværøkse, som er vist i fig. I b,
          og på en skævøkse. Den enlige kernemejsel  (fig.  I d), der er hele  10 cm lang, er
          ret velformet og er udformet symmetrisk m. afrundet tresidet tværsnit.
            Også skiveøkserne  - der i oversigten over redskabsinventaret  er fordelt på typer
          efter det af forfatteren  også tidligere anvendte kriterium-  - må siges at udgøre
          en temmelig broget samling. Selvom en hel del af dem er elegante og raffinerede,
          er der alligevel mange, der synes at være fremstillet med den blanding af expertise
          og nonchalance,  som langvarig rutine let medfører. Den sidste kategori præges
          navnlig af fladehuggede  og asymmetriske. Ligesom kerneøkserne  er også skive-
          økserne gennemgående  små - eller rettere korte. De længste måler kun ca. 8 cm;
          men adskillige er påfaldende  bredæggede  og enkelte har endda næsten samme
          ægbredde som længde. En af de asymmetriske  (fig.  2 g) udmærker  sig ved et
          kraftigt og perfekt ægparti og afviger fra de øvrige ved - af en skive - teknisk at
          være udformet som en kerneøkse (skævøkse ). Blandt skiveøkserne er der tre mini-
          ature-skiveøkser  (fig.  2 j-k),  en kanthugget  og to asymmetriske ; de er 3,7-5 cm
          lange.
   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25   26