Page 26 - Årsskrift 1973 fra Historisk Forening Værløse

(fig. 4 a og g) og aflange, dels af tykkere skiver, ofte yderskiver med skorpen be-
varet (fig. 4 b, d og f), dels af tyndere, flække-agtige skiver (fig. 4 h-i). Af den
særlige form med høj og stejl skrabeæg (fig. 4 e) er fremkommet endnu 6 stk.,
ligesom yderligere 3 stk. med lige æg og 2 stk. med udpræget indbuet æg indgår i til-
væksten. Skiveskraber kombineret med høvlskraber, der i det tidligere publicerede
materiale indgik med tre eksemplarers, er konstateret i endnu fire tilfælde. Som
et kuriosum optræder den u-formede skraber i fig. 4 c, en dobbelt skiveskraber
med de to skrabeægge vendende til samme side.
Af de 87 tilkomne flækkeskrabere er kun en mindre del lavet af pæne, regel-
mæssige flækker. De skrå- og ligeæggede er gennemgående små og tarvelige og de
udbuede ofte ret brede (fig. 4 j); lange, slanke flækker er kun sjældent anvendt
(fig. 4 n). Af lige-æggede er der 20 stk., skrå-æggede tegner sig for 30 stk.; et pænt
og gedigent eksemplar af en sådan har fingerleje tilhugge t fra undersiden (fig. 4 m).
Indbuet æg har kun 9 stk. - den bedste af disse ses i fig. 4 I, og af flækkeskrabere med
udbuet æg foreligger 28 stk. Navnlig blandt sidstnævnte er der mange, der i for-
men nærmer sig aflange skiveskrabere. Af samtlige 87 flækkeskrabere har 6 stk.
høvlskraberæg i basis-enden. Omvendte flækkeskrabere - med æggen dannet ved
retouche fra oversiden, der ikke tidligere var fremkommet, foreligger nu i syv
eksemplarer, fem proximale og to distale. De retvendte flækkeskrabere er alle distale.
Mod forventning er der ikke fundet flere flækkeskrabere med greb-tilhugning end
de to tidligere publicerede.
Skiveborene består dels af større med en høj midterryg (fig. 5 a-b), dels af bor
af mindre skiver (fig. 5 d-e). Af flækkeborene er kun henved halvdelen af regel-
mæssige flækker; på nogle er kun selve den yderste borespids dannet, på et enkelt
(fig. 5 k) fortsætter retouchen op langs begge flækkens sidekanter. Retouchen er
på alle - på nær to, hvor spidsen er dannet ved propelretouche (fig. 5 h-i) - fore-
taget fra undersiden. Spånborene (fig. 5 f-g), der er ret uensartede, varierer i stør-
relse fra to til fem cm, og på enkelte er spidsen dannet ved retouche kun ved den
ene side.
Af de 25 flækkeknive, som denne redskabsart er forøget med, er en dannet af en
kraftig, skive-agtig flække, 10 stk. er af brede, spån-lignende flækker (fig. 5 n) og
de resterende 14 stk. af mere eller mindre regelmæssige flækker. Æggen er på mange
tydeligt indbuet eller skrånende indefter, og på flere er det korte stykke af flæk-
kens skarpe kant, der er anvendt som skær, fremhævet ved retouche umiddelbart
her nedenfor. De fleste er ca. 5 cm lange, kun enkelte måler ca. 8 cm og et par
er kun ca. 3 cm (fig. 5 m). En enkelt af de lange - dannet af en regelmæssig,
men ret kraftig flække - har greb-tilhugning foretaget fra undersiden (fig. 5 p).
En helt tilsvarende kniv, blot med æggen vendende mod venstre, kendes fra
Lunden-bopladsens, også her kun i et enkelt eksemplar. Af samtlige 34 flække-
knive vender æggen kun i I I tilfælde mod højre; knivene fra Lunden-bopladsen
viser en nogenlunde ligelig fordeling.
Tilvæksten af stikler udgøres af 20 midtstikler og 6 kantstikler. Af midtstiklerne
er de 6 stk. af skiver, 5 stk. er af spåner og på 9 stk. er stikkelæggen dannet på en
flække. En skive-midtstikkel og en flække-midtstikkel har høvlskraber i basis-enden,