Page 29 - Årsskrift 1973 fra Historisk Forening Værløse

og pa en flække-midtstikkel er stikkelæggen dannet i basis-enden. På adskillige af
disse midtstikler er æggen skråtstillet eller "skruet", ligesom det i fem tilfælde fore-
kommer, at den ene af æggens to facetter er dannet ved retouche, den anden ved
svikkel-slag.
To af midtstiklerne gør krav på særlig omtale. Den ene er særpræget derved,
at den er forsynet med en veritabel skafttunge (fig. 5 r), der er dannet ved retou-
che fra undersiden. Der er dog næppe grund til at antage, at der her foreligger
en reminiscens fra senglacial tid, hvorfra et par lignende kendes-v. Den anden
adskiller sig umiddelbart fra de øvrige ved sit "mistænkeligt"neolitiske præg (fig.
5 q). Den er dannet af en lidt tyk flække, hvis sidekanter begge ved kraftig, gen-
nemført retouche er borthugget fra ende til anden, hvad der giver den en slå-
ende lighed med en mellem-neolitisk ildsten. At det er en midtstikkel - med skråt-
stillet æg for øvrigt - er imidlertid hævet over enhver tvivl. Alligevel må den
dog give anledning til fortsatte spekulationer og dens samhørighed med de øvrige
stikler anses for tvivlsom.
Af de 6 kantstikler er de tre af spåner og de tre andre af flækker. En af spån-
kantstiklerne er for såvidt en dobbelt-stikkel, idet den har midtstikkelæg i den mod-
satte ende. Kun på to af kantstiklerne er der foretaget tværretouche (fig. 5 t) .
Bopladsens almindeligst forekommende redskabsart er tværpilen, der inclusive
de tidligere publicerede foreligger i ikke mindre end 368 eksemplarer, når forarbej-
der hertil medregnes, altså mere end en trediedel af det samlede antal redskaber.
Som det fremgår af undertypefordelingen nedenfor - foretaget efter det af forfat-
teren tidligere fremsatte forslag hertil U - er variationen i udformningen ret
betydelig såvel indenfor skrå-æggede, der udgør ca. 30 % af det totale antal be-
stemmelige (hele eller kun lettere beskadigede), som indenfor lige-æggede. Langt
den overvejende del af de skrå-æggede, der fordeler sig med ca. 15 % overvægt af
højrevendte i forhold til venstrevendte, udgøres af a-, b- og ø-typen, og disse tre
undertyper er ligeledes stærkt repræsenteret blandt de lige-æggede, hvor e-typen
- Ertebøllekulturens tværpileform par exelIence - er klart dominerende. Udbuet
æg er et ret udtalt træk; næsten hver fjerde pil, såvel skrå- som lige-æggede (i forhold
til pilens længdeakse ), har denne ægudformning. At ret æg er almindeligst kan jo ikke
undre. En sammenligning med pile-materialet fra Lunden-bopladsen - udtrykt i den
grafiske fremstilling umiddelbart efter undertypefordelingen - viser, som de mest ud-
talte forskelle, at næst efter e-typen er c- og g-typen blandt skrå-æggede fremherskende
på Lunden-bopladsen, medens e- og b- og i nogen grad også a-typen præger de skrå-
æggede på Veksø Bro-bopladsen, hvor c-typen slet ikke forekommer. Blandt lige-æg-
gede ses det, at medens e-typen på Lunden-bopladsen udgør ca. 79 %, er denne
type kun repræsenteret med ca. 58 % på Veksø Bro-bopladsen.
Som noget nyt og væsensforskelligt i pile-materialet fra Veksø Bro-bopladsen op-
træder den store, 'kraftige spån-tværpil, der er vist i fig. 6 x; den er hele 55 mm lang,
har skrå æg og er af typen h. Det er et smukt og karakterfuldt eksemplar, dog til-
syneladende med en mindre beskadigelse af nakken. Skønt sjældent forekommende
er denne "overdimensionerede" pil et velkendt fænomen. Det ejendommelige er
imidlertid, at den - om den overhovedet forekommer - næsten altid er fremkommet