Page 7 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse
P. 7

Knud Hjorte, f. 4. januar 1869.


             - - Han stammede direkte ned fra bønder, sjællandske bønder, fra de gamle bygder
           bag Fure sø, en indflytningsdal, hvor slægten har siddet langt tilbage i tiden; der var
           noget oprindeligere over ham end hos andre sjællændere man har set.
             Den solide bondeskikkeise har et udmærket, fuldbårent og dygtigt hoved, med en
           dyb hjernekasse og små faste, velformede træk, en vel skåren næse, lille, karakterfuld,
           koncentreret mund, og en rund grube i hagen, som føjede noget frodigt til det strenge,
           sluttede udtryk. Han var skaldet, hvilket kan virke som en distinktion, når kraniet
           tåler at ses. Den tiltagende øjensvaghed havde uden tvivl ført med sig at trækkene var
           stivnet og havde fået noget maskeagtigt; sammen med en lyttende holdning, der jo
           kom af, at han måtte opfatte alting gennem øret, gav dette stille, isolerede minespil
           ham noget meget forfinet, støbt og indadvendt, som tilstrækkeligt seende, grimas-
           serende folk jo ikke har. Sin skæbne bar han modigt, uden at en gang resignationen
           var at kende på ham, han var sluttet sammen om sin tanke, og robust som han var
           gav det ham noget helligt, noget af det rene menneske. Han var kommet til ro i sin
           race.
             Og sådan skulle han have været modelleret, som en af romerbusterne, der fasthol-
           der formen, når livet ikke er mere.
                                                                Johannes V. Jensen.

                                                                                  5
   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12