Page 5 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse
P. 5
I årets løb
Af Karl K. Nielsen
Årsskriftet 1968 blev færdigtrykt i god tid før vor generalforsamling i LI. Værløse
skole d. 25. februar 1969. Der var som sædvanlig et stort fremmøde af medlemmer.
Efter en kort oversigt over årets arbejde og fremlæggelse af regnskab kom nye valg
til bestyrelsen, idet fru Ruth Andersen, Klostergårdshuset, ønskede at fratræde. I hen-
des sted valgtes montør J. Steen Poulsen. Niels Nielsen, som har været en trofast
mand i arbejdet i mange år ønskede også at gå på grund af alder og sygdom. I hans
sted valgtes fru Tove Werner Larsen. Der vistes farvelysbilleder fra foreningens ar-
bejder og samlinger.
Forårsvandreturen, søndag d. 1l. maj, foregik i Hareskoven og Jonstrupvang, be-
gyndende ved Hejrebakken og endende ude ved Afrodites øje. Denne tur var lagt til
rette af hensyn til vor forenings kasserer, maskinm. J. K. Skov, der i efteråret tog sin
afsked med vandværket. Det var sidste gang, vi fik kaffe hos ham på Søndersø vand-
værk.
Sommerudflugten, søndag d. 8. juni, gik til Nordsjælland, hvor vi besøgte Æbel-
holt klosterruin og Skeletmuseet. Derfra kørte vi til Pibe mølle ved Helsinge og
holdt frokost på Helsinge kro. Næste punkt var spadsereturen til de seks dysser i
Valby hegn, en tur på 3 km. Kaffe på Missionshotellet og derefter besøg på Gilleleje
museum.
Efterårsturen, søndag d. 14. september, gik til Ledøje, hvor vi så på kirken og lands-
byen, til "Svenskestenen" ved Smørum, hvorefter besøget gjaldt Peders trup, hvor Bal-
lerup kommune har overgivet "Ryttergården" til folkedanserforeningen og "Lind-
bjerggård" til museumsformål. "Pederstrupgård" skal så være skolernes ejendom. Der
var kaffe til os i Lindbjerggårds have, ordnet af folkedanserforeningen og Ballerup
historiske forening.
Året har givet det største antal besøgende i museets historie. Det har tit om søn-
dagen knebet med at nå det hele, at være både oppe og nede. Skønt vi nu har det
hele på et sted, er det et problem at forevise museet, hvad det hele tiden har været
baseret på, idet en mængde ting er blevet hentet op af skuffer og skabe.
Vi bliver nødt til at have endnu flere tekster og anvisninger ved vore ting, så folk,
der besøger os, også kan få lidt ud af at gå på egen hånd. Et forbillede for os er Jagt-
og Skovbrugsmuseet i Hørsholm, hvor der er en fornuftig og fin skiltning.
I Januar måned blev en optagelse til radioen foretaget af Sven Alkærsig. Den har
i årets løb været brugt to gange.
Blandt vore mange besøgende har vi haft spejdertruppe fra LI. Værløse, Nørre-
skov og Herlev. En syklub fra Stenløse. Ballerup historiske Forening. Arkæologihold
fra Lindevangsskolen, Frederiksberg. Bestyrelsen for Stenløse historiske Forening. Ar-