Page 16 - Årsskrift 1967 fra Historisk Forening Værløse
P. 16

Saa gid det fredelige Hjem,
                                      Som et Asyl maa være,
                                      Gid at det smukt maa blomstre frem
                                      Og mange Frugter bære.
                                      Og derfor bringe vi i Dag
                                      En Tak til dem, som gave,
                                      Som virked for den gode Sag
                                      i Kærlighedens  Have.




                    Disse fester ved Ønskebøgen  var meget populære og indbragte  gennemsnitlig  100
                  kr. hvert år til Asylet, hvad der var en anselig sum i de tider. Foreningen  havde an-
                  skaffet en karussel og andre ting til disse fester. De blev opbevaret  i et skur lige ved
                  indkørslen til LJ. Hareskov fra Syvstjernen  og blev udlejet til andre foreninger,  som
                  festede i skoven.
                    Her kan også nævnes andre indtægter,  som kom Asylet til gode, f. eks. overskud
                  fra den lokale dilettantforening,  fra en dramatisk  forening, fra bazarer og en enkelt
                  gang fra en koncert. Desuden gaver til juletræet  fra adskillige private.





                    Ebba Tramp,  født på Værløsegård  d.  2. april 1885, har fortalt  om festen ved
                  0nskebøgen,  set med barnets øjne:
                    Der var ikke mange fester på Værløseegnen  i gammel tid. En gammel kone fra
                  egnen sagde engang:  "Man  har jo kuns de samme fem festligheder  at se hen til:
                  Bivvellæsningerne  i Lille Værløse skole, fastelavnballet  i Jonstrup,  den årlige skovtur,
                  dilettantkomedien  og pinsefesten ved 0nskebøgen."
                    Hvad var det da med 0nskebøgen?
                  Jo, den indebar sin egen sære mystik. Den bestod i en hulning oppe i stammen. Den
                  der nu kunne være heldig at få en sten slynget op i hulningen  og høre den falde ned
                  indenfor, han kunne ønske i den ene hånd, kikke i den anden og så se, hvor han fik
                  mest.
                    Ikke desto mindre stod vi der som børn og unge og kastede og ønskede, og kastede
                  igen. Og til al held gik intet i opfyldelse af det man ønskede. Det er jo heldigvis så-
                  dan, at det som man selv ønsker aldrig passer så godt til en som det et nådigt forsyn
                  beskikke r en.
                    Men en stor dag var altid pinsefesten ved Ønskebøgen.  Min far var ofte festtaler.
                  Talen holdtes kl. 3. Festen begyndte kl. 2; men vi børn kom altid ved ettiden.  Så
                  var der nemlig flere store chancer og fiduser. Man kunne slippe til flere gratis ka-
                  russelture m. m. Der var to karusselIer, der efter kJ. 2 kostede den rent ud fæle pris,
                  25 øre for den store og  10 øre for den lille. Men da de blev drevet ved håndkraft
                  begge to, kunne man selv og ens mange gode venner jo lægge sig i selen for at drive
   11   12   13   14   15   16   17   18   19   20   21