Page 12 - Årsskrift 1967 fra Historisk Forening Værløse
P. 12
Staunsholt, hvor de får barnet Christian Andreas Pedersen, f. 09.08.63. Jens Peder-
sen måtte med i krigen 1864, blev såret 17.03.64 og døde på Augustenborg lazaret
20.03.64.
Enken flytter så hjem til forældrene i Ll. Værløse med sin lille søn og begynder at
have børn i dagpleje, hvad der fremgår af folketællingslisten fra 1870, og af et lille
brev fra gamle postbud Lund, f. 18.03.1865.
Dette brev er det vigtigste kildemateriale til datering af Asylets tilblivelse, og da det
tillige indeholder lidt om forholdene hos Karen Sørensen, den første Asylrnoder, gen-
giver vi det her i sin helhed.
Hareskov, d. 29·3·1955.
Hr. Sognefoged Grøn
En hjertelig tak for opmærksomheden til min 90 Aars fødselsdag hvilket jeg var
meget glad for
men jeg har mere paa sinde nemlig Asylet jeg troer at kunne fortælle lidt om al-
deren min Moder har fortalt mig at jeg var den første der blev meldt ind to aar
gammel i foraaret 1867 til en betaling to skilling om Ugen men jeg kan selv huske
to aars stiftelse fest i asyl Konen havde digtet en Sang, hvor det første lød
det er to aar i dag
siden Asylet blev skabt
til de fattiges glæde og gavn
tag de smaa i din favn
udi frelserens Navn
og slutningen paa visen lød:
vil i takke dem saa, som lerede de smaa
de tre Piger som stadig her gaar
det var tre Gaardmandspiger voksne og Asylkonen var enke Manden var skudt
Krigen 1864, han havde en Søn et aar ældre end mig
Asylet var det Hus som fhv Formand Poul Jensen ejede
Hun var en meget rar og tror ogsaa meget dygtig opdrager hun havde og saa os ude
i marken at botanisere
Jeg sender dette Brev hvis det kunne gavne Dem til Børnehavefesten
En hjertelig hilsen til hele Familien
deres
Chr. Lund
10