Page 13 - Årsskrift 1967 fra Historisk Forening Værløse

De små brudstykker af sangen fortæller om nu afdøde postbud Chr. Lunds for-
bavsende hukommelse; men takket være en samling gamle skillingsviser m. m. fra
Ane Pedersen (Ane Pæ Pæs) fra ordvang i Bråderne, kan vi gengive hele sangen i
al dens naivitet men utvivlsomme velmenthed.
Den blev trykt og sunget til en skovfest ved 0nskebøgen d. 23. juni 1872 og er un-
derskrevet af Komiteen.

Sange ved skovfesten Lille Harreskov den 23de Juni 1872

Mel: Jeg har sagt det saa tidt.

Vi har talt tidt derom, Det er tre Aar nu siden,
Og saa vidt vi da kom, At Asylet blev skabt
Vi fik ordnet den landlige Fest Til de Fattiges Glæde og Gavn.
I den dejlige Skov, Tag de Smaa i din Favn,
Der, hvor Træet det gror, Udi Frelserens avn
Som der Navnet af 0nskebøg bær. Skal Du ikke her føle et Savn.

Til de smaa Børns Vel Hvis man ønsker den Sag
Ved Oplysningens Held Maatte lykkes idag,
Man faar Mod til at gavne dem saa, Hvormed vi kunne gavne de Smaa,
Men"det kan ikke gaa, Kan man rask træde frem
Naar man ikke kan faae Med en Gave til dem,
Det Fornødne, saa det kan bestaa. Som vor Herre velsigne vel maa.

Komiteen.

Endnu en sang, skrevet af R. Volf, var trykt i samme hefte. Den gik på melodien:
"Det er så yndigt at følges ad ... " og indeholder en helt overdreven gang kristelig
moral, ikke mindst på grund af rimnød. Her er næstsidste vers:

Og vi vil lære dem elske ret
Vort Fædreland med de dybe Sunde,
Og vi vil lære dem flokkes tæt
Med Glædens Jubel fra Barnemunde
Om Korsets Fane
Som Vej kan bane
Og Sejr fremmane
I blodigst Strid.

1 1