Page 14 - Årsskrift 1967 fra Historisk Forening Værløse

Denne fest ved Ønskebøgen i Lille Hareskov fortsatte i mange år. Vi har et hefte
fra d. 25. maj 1874 med to sange: En festsang og en sang for Danmark. Her gen-
gives festsangen, fordi den fortæller om, hvor megen vægt der dengang blev lagt på
betegnelsen "Asyl"; i dag er udtrykket vel nærmest kommet i miskredit, dog vil vi
anvende det i teksten indtil videre.

Ved Asylfesten i Hareskoven den 25 de Maj I 874

Festsang

Mel: Der er et Land, dets Sted er højt mod Norden.

Naar Livets Storme, Barnesjælen true,
Hvor skjønt er da ej Fredens milde Hjem,
Det er som Stjerneglimt paa Himlens Bue,
Som om en venlig Haand os leder frem.
Et Fristed, et Asyl for Barnehjerter,
En frodig Have for den svage Aand,
En Balsam mod de mange bitre Smerter,
Som sendes Jordens Børn ved Skjæbnens Haand.

Derfor vi samles her i Dag i Skoven
Ved ,,0nskebøgen" i den fri atur,-
Se, hisset tumler sig mod Kysten Voven,
En oldtidsgammel, mægtig Kæmpemur.
Selv den Asylet finder hist ved Stranden,
Der er en Fred alt under Bøgens Blad;
Som Bølgen følges troligt med hinanden,
Saaledes bør vor Virken følges ad.

Ja, lad os aldrig Fremtidsmaalet glemme,
Men lad os virke til det fælles Vel,
Og lad os ikkun Øjemedet fremme,
Da glæder sig den lille Barnesjæl ;
En fælles Virksomhed vil Virket styrke,
Og skjænke Kræfter til det Barndomshjem,
Da vil herfra - fra ,,0nskebøgens" Mørke,
En venlig Stjerne altid titte frem.

12