Page 7 - Årsskrift 1963 fra Historisk Forening Værløse

skovbevoksede skrænter, dannet af smeltevandselven. Isen har fra Finland transpor-
teret en kæmpemæssig stenblok, hvoraf en del rager op af jorden. Disse åse er det,
der har givet skoven navn.
Tidligere skal der have været usædvanlig mange kildevæld, hvoriblandt "Carl's
Kilde", en af egnens mest vandgivende. Men efter at vandværket ved Søndersø blev
anlagt, er de alle hørt op at 'rinde.
Jeg omtalte den store bøg. Der er endnu et par træer, der kunne fortjene omtale,
således en stor ædelgran, jeg til min sorg i denne vinter måtte fælde, efter at den
i adskillige år havde ført en hensygnende tilværelse. Den var 46 meter høj, og tre
mand kunne ikke favne dens stamme, noget meget usædvanligt for en gran. Den
havde tillige interesse derved, at den var en af landets allerældste graner og hørte
til de første, der har vokset her i landet, plantet ca. 1765 af den tyske forstmand
v. Langen. Det er vistnok de færreste, der er klare over, at granens historie, i mod-
sætning til fyrrens, ikke går længere tilbage i tiden. I haven, der hører til Kulhus,
lægger man også mærke til en stor blodbøg. Den dækker et areal med en omkreds
på 160 skridt.
Efter nu at have forsøgt at give et indtryk af Kulhus vil jeg gå over til at omtale
nogle af de mere betydende ejere. Den ovenfor omtalte Colman afløstes af forskel-
lige andre, og allerede i 1805 ses Kulhus at være overtaget af Kronen og var i flere
overgange overførsterbolig. Overførster var i 1805-19 v. Linstow, der fulgtes af
kammerherre Poulsen.
Om Poulsen findes en beretning, gengivet i Sv. Fleurons lille skrift: "Skovene om
Furesøen", hentet fra generalmajor Bliichers jagt journal. Bliicher gæstede en dag
Poulsen, og de gik, fortæller han, begge op i hans værelse. Under dette var daglig-

5