Page 5 - Årsskrift 1963 fra Historisk Forening Værløse
P. 5

I årets løb


                                      Af Karl K. Nielsen

           Ved generalforsamlingen  d. 26. feb. 1963 havde vi fået den store sal i Lille Værløse
         skole, og det var heldigt; thi vi var som sædvanligt mange fremmødte. Resendal var
         dirigent. Valgene var genvalg, og i stedet for afd. statsskovrider E. v. Buchwald valg-
         tes bibliotekar Ib Mortensen. Efter generalforsamlingen  viste Poul Fich, København,
         en serie lysbilleder om udviklingen i de gamle danske landsbykirker.
           Forårsvandreturen  d. 12. maj gik til Tokkekøb Hegn med udgangspunkt  ved
         Kongedyssen på Dæmpegårds  jord, og derfra gennem skoven til Bloustrød by og
         kirke. Lektor P. Chr. Nielsen, Hørsholm, fortalte om det forstlige på turen.
           Sommerudflugten  d. 8. juni var til Nordsjælland,  hvor vi så Kronborg  slot og
         Marienlyst museet. Derefter tur gennem Helsingør by, og på hjemvejen besøgte vi
         Nivågårds malerisamling og Karen Blixens fuglereservat på Rungstedlund.
           Efterårsvandreturen  gik vest om Søndersø,  begyndende  ved lejrstien  mellem
         Jomfrubakken  og Dalgården med landbrugskandidat  Ove Damsgaard-Sørensen  som
         botanisk leder. Turen endte med besøg på Søndersøværkets nye afdeling for rensning
         af overfladevand,  der forevistes af mask.m. Skov, og i hvis hjem vi fik kaffe som
         afslutning på turen. Både vandreture  og sommerudflugten  var velbesøgte.
           Af udgravningsarbejder  har der i årets løb været foretaget følgende: Undersøgelse
         af en hustomt ved Ballerup kirke, hvor vi kunne notere, at en gammel smedie havde
         ligget. Undersøgelsen var for Ballerup historiske Forening. Udførlig beretning bilagt
         billeder i museets arkiv. Desuden udgravning  af en dysse i Hareskoven. Beretning
         andetsteds i dette årsskrift. Undersøgelser af hustomter i Lille Værløse bymidte og
         nedrevne huse omkring gadekæret og Højeloftsvej. Vi havde meget lidt tid til disse
         arbejder, som vi ellers havde ventet os meget af. Vi har gravet under det lange hus
         ved Kirke Værløse kirke, da det blev nedrevet for at skaffe parkeringsplads.  En lille
         udgravning har fundet sted i lærer Nørager Nielsens have i Kirke Værløse. Her blev
         fundet en brolægning med potteskår fra 16- 1700tallet. Beretning i museet. Der-
         efter nogle udgravninger  på Ganløse Mørke og Søtoftegård. Det var markildsteder
         med enkelte oldtidspotteskår.
           Museet har været besøgt af ca. 300 mennesker, deriblandt  en spejdertrup  fra
         Tårby-Kastrup,  husmoderforeningen  fra Kirke Værløse og et aftenhøjskolehold  fra
         Farum.
           Atter i år har vi fået mange gaver til museet. Et uddrag over disse følger med
         årsskriftet, og genstandene udstilles ved generalforsamlingen  i februar.
           Vi har til brug for kommunens tekniske forvaltning  udarbejdet  en generalplan
         for Mosegården som kommende museum, hvori gøres rede for, hvordan vi har tænkt


                                                                                3
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10