Page 16 - Årsskrift 1959 fra Historisk Forening Værløse
P. 16
tilligemed 100 Rdl., som ere Halvdelen af det, Hans Majestæt Kongen haver skien-
ket Eder, allerede af ham til de meest Trængende blant Eder ere blevne uddelte.
De samtlige anseelige Gaver, som nu i Dag til Eder vil blive uddelte, udgiør, i
Følge anførte, den Summa 2097 Rdl. 12~ sk., hvilke for største Delen ere givne af
de saa velgiørende Kiøbenhavnske Indvaanere, og som, jo mere det overstiger Eders
Forventning, desto mere bør erindre Eder om Forsynets Godhed imod Eder.
Meget glæder det mig i dag, at kunne med vores værdige Præst tage Deel i disse
Gavers Uddeeling til Eder; men meget vilde det smerte ham og mig, om vi skulde
erfare, at En og Anden blandt Eder slet og ødsel skulde omgaas med det ham givne,
og ikke anvende det efter Gavernes Hensigt. Værer derfor forsikrede om, at ligesaa
redebon, som jeg har været til (efter mine Evner) at bidrage til Eders Beste, ligesaa
redebon skal I finde mig til offentlig i Aviserne af bekiendtgiøre dens eller deres
Navne, som paa en slet Maade anvende den givne Hielp. Ikke mindre vilde det
giøre os ondt at erfare, at En eller Anden af Eder skulde være misundelig paa sin
Medbroder, fordi denne bekom mere end han. Betænker derfor, at alt, I bekomme,
er givet af ædle godgiørende Menneskevenner, som ikke kiendte og ikke vare Eder
noget skyldige. Eders Tab og Trang er ikke lige stor; nogle af Eder have eiet og eie
endnu endeel, andre derimod have næsten ikke været Eiere af noget; een haver været
en flittig og vindskibelig Mand i den Vei, han var sat, en anden har været efterla-
dende, ødsel, eller til Drik forfalden; alt dette burde tages i Betragtning.
Gaverne have derfor maattet tildeles Eder i ulige Summer efter vor bedste
Skiønsornhed; da en ganske nøiagtig og paalidelig Efterretning om enhvers Tab og
Tilstand var uden at besidde Alvidenheed umuelig.
Naar Regnskabet for De Eder i Dag tildeelte Gaver er trykket, kan enhver af Eder,
som haver modtaget nogen Gave, enten hos Hr. Kampmann eller mig, bekomme et
Aftryk deraf. I vil da deraf erfare, hvor mange ædelmodige Mennesker der ere komne
Eder til Hielp, endog med det, de selv suurt haver fortient; og dette, haaber jeg, vil
saa meget mere giøre Eder det til Pligt, at søge ved en god og retskaffen Vandel at vise
Eder disses Velgierninger værdige.
Jeg har endnu for Eder, I brandlidte Gaarmænd, at erindre, at da I nu haver er-
faret, hvor stor en Ulykke det ved en opkommende Brand kan foraarsage, naar mange
Bygninger i en Landsbye staae tæt paa hverandre, hvor Bygningernes Beskaffenhed
er saaledes, at de letteligen antændes; opfylder derfor nu, da I ere nødsagede til at
opbygge Eder nye Gaarde, vor vise Regerings og erhver rigtig tænkende Landmands
Ønske, ved at udflytte fra Byen og opbygge de nye Gaarde paa Eders Jordlodder.
Den Umage og Bekostning I vil have med at lægge nye Grundstene, belønnes rige-
ligen ved den Sikkerhed, I i saadanne Gaarde kan have, naar nogen ulykkelig Brand
hos Eders Naboer skulde opkomme.
Til Slutning finder jeg det fornødent at erindre Eder alle om de Misbruge, som
ved Leilighed af en saadan Ulykke som den, der er overgaaet Eder, indsnige sig og
sandelig burde hæmmes. Paa det nu de Gode og Veltænkende blandt Eder ikke
skal lastes for eller lide ilde ved de Andres enten uoverlagte eller egennyttige
Adfærd, vil jeg giøre Eder bekiendt med følgende 4re Handlinger, som jeg er kom-
men i Erfaring om, nemlig: