Page 12 - Årsskrift 1959 fra Historisk Forening Værløse

Hr. Johan Peder Nordenberg var forvalter for sden københavnske rytterdistrikt og
boede i Lille Værløse på gård nr. 13 (Værløsegård), der ejedes af kammerråd Rosted.
Han var ugift og havde blandt andet 3 skriverkarle, Matias Schmidt, Johannes Heer-
fordt og Mads Møller, et ikke ubetydeligt kontorhold efter tidens forhold.
Man ser da også af vers 15 og 16 i ovennævnte skillingsvise, at ilden opstod i kroen,
som sammen med forvaltergården, en enkes gård og omliggende huse blev lagt i aske.
Der var stor Graad og Klage udi de samme Dage, skrives der i skillingsvisen; men
denne begivenhed skulle langt overgås af den meget større ildebrand små otte år
senere.
Ifølge skillingsviserisforord opstod ilden om eftermiddagen kl. I, og til kl. 5 var da
nedbrændt 6 bøndergårde og 33 fæstehuse, hvor der også boede Inderster (lejefolk ).
Sognefoged Lars Nielsen, Stavnsholt, skriver atter i sin dagbog:
Onsdagen den 12te Fæb: (1794) begyndte det i gen at fryse og tillige stærk
Væst Nor Væst vind.
Same dag af brende største delen af Lille Værløse Bye - 6 gaarde og Nogle og 30
Huuse for uden Inderster.
Med angst og gru har han stået uden for sin gård i Stavnsholt og set ilden bryde
ud. Naturligvis har han straks tænkt på sin overordnede, forvalter Nordenberg på
gård nr. 13; men muligvis har han også sendt en tanke til sin ven og kammerat fra
de unge dage, gårdmand Bendt Christensen i Bringe, søn af længst afgangne gård-
mand Christen Mathiasen i Stavnholt, for Lille Værløse ligger netop i linie med
Bringe-Stavnsholt. Snart har brandens størrelse dog overbevist ham om, at det måtte
være Lille Værløse, og han har ikke kunnet holde op med at se på det frygtelige skue-
spil, selvom det var bitterlig koldt.
Fredagen den 14 Do Motte Jeg gaa tilsængs som formodenlig Kulden og Skrækken
ved Ilden Volde mæget til - efter 8te Dages bistandig sængeleye Hjalp Gud at ieg
i gen Kunde i føre mig mine gang-kleder og liste mig ud i min stald og lade at see
hvor til gik, skriver han i dagbogen.
Den Skovlunde skolemester, hr. J. L. Niemann, har sikkert set til med samme
følelser, da han blev inspireret til at skrive sin skillingsvise.
I Lille Værløse byer der ikke meget tilbage fra tiden omkring 1794.
I den nye skole er stenen med inskriptioner fra den gamle rytterskole indmuret;
Fredsholmgårds østre længe synker i ruiner; men et vidne har vi, som havde oversigt
over den frygtelige brand: Den gamle vejrhane fra gård nr. 3 Annexgård.
Nr. 883. Vejrhane. Nedtaget fra Annexgården, LI. Værløse, sommeren 1954. Ars-
tal 1780 og bogstaverne P. H. K. (Peder Hartvig Krag). Krag var kromand i LI.
Værløse ved udskiftningen 1775.
Den står nu på en uanselig plads i de historiske samlinger i Værløse. Den kunne
fortælle, hvis den havde mæle - berette om alt, til den selv sank om i flammehavet.
Vi, som har moderne brandvæsen, der kan forhindre, at ilden breder sig altfor
meget, kan vel næppe forestille os den angst og forvirring, som greb befolkningen i
den tæt sammenbyggede by. Selvom branden opstod om dagen, var det næppe mu-
ligt at redde det allernødvendigste. Kvinder og deres små børn måtte ud i kulden,
og vi ser af skillingsvisen, at selv de, som var hurtige i vendingen og reddede noget

10