Page 12 - Årsskrift 1959 fra Historisk Forening Værløse
P. 12

Hr. Johan Peder Nordenberg var forvalter for sden københavnske rytterdistrikt og
                boede i Lille Værløse på gård nr. 13 (Værløsegård), der ejedes af kammerråd Rosted.
                Han var ugift og havde blandt andet 3 skriverkarle, Matias Schmidt, Johannes Heer-
                fordt og Mads Møller, et ikke ubetydeligt kontorhold efter tidens forhold.
                  Man ser da også af vers 15 og 16 i ovennævnte skillingsvise, at ilden opstod i kroen,
                som sammen med forvaltergården, en enkes gård og omliggende huse blev lagt i aske.
                  Der var stor Graad og Klage udi de samme Dage, skrives der i skillingsvisen; men
                 denne begivenhed skulle langt overgås af den meget større ildebrand små otte år
                 senere.
                  Ifølge skillingsviserisforord opstod ilden om eftermiddagen kl. I, og til kl. 5 var da
                 nedbrændt 6 bøndergårde og 33 fæstehuse, hvor der også boede Inderster (lejefolk ).
                   Sognefoged Lars Nielsen, Stavnsholt, skriver atter i sin dagbog:
                   Onsdagen den 12te Fæb: (1794) begyndte det i gen at fryse og tillige  stærk
                 Væst Nor Væst vind.
                   Same dag af brende største delen af Lille Værløse Bye - 6 gaarde og Nogle og 30
                 Huuse for uden Inderster.
                   Med angst og gru har han stået uden for sin gård i Stavnsholt og set ilden bryde
                 ud. Naturligvis har han straks tænkt på sin overordnede, forvalter Nordenberg på
                 gård nr. 13; men muligvis har han også sendt en tanke til sin ven og kammerat fra
                 de unge dage, gårdmand Bendt Christensen i Bringe, søn af længst afgangne gård-
                 mand Christen Mathiasen i Stavnholt, for Lille Værløse ligger netop i linie med
                 Bringe-Stavnsholt. Snart har brandens størrelse dog overbevist ham om, at det måtte
                 være Lille Værløse, og han har ikke kunnet holde op med at se på det frygtelige skue-
                 spil, selvom det var bitterlig koldt.
                   Fredagen den 14 Do Motte Jeg gaa tilsængs som formodenlig Kulden og Skrækken
                 ved Ilden Volde mæget til - efter 8te Dages bistandig sængeleye Hjalp Gud at ieg
                 i gen Kunde i føre mig mine gang-kleder og liste mig ud i min stald og lade at see
                 hvor til gik, skriver han i dagbogen.
                   Den Skovlunde skolemester, hr. J. L. Niemann, har sikkert set til med samme
                 følelser, da han blev inspireret til at skrive sin skillingsvise.
                   I Lille Værløse byer der ikke meget tilbage fra tiden omkring 1794.
                   I den nye skole er stenen med inskriptioner fra den gamle rytterskole indmuret;
                 Fredsholmgårds østre længe synker i ruiner; men et vidne har vi, som havde oversigt
                 over den frygtelige brand: Den gamle vejrhane fra gård nr. 3 Annexgård.
                   Nr. 883. Vejrhane. Nedtaget fra Annexgården, LI. Værløse, sommeren 1954. Ars-
                 tal 1780 og bogstaverne P. H. K. (Peder Hartvig Krag). Krag var kromand i LI.
                 Værløse ved udskiftningen 1775.
                   Den står nu på en uanselig plads i de historiske samlinger i Værløse. Den kunne
                 fortælle, hvis den havde mæle - berette om alt, til den selv sank om i flammehavet.
                   Vi, som har moderne brandvæsen, der kan forhindre, at ilden breder sig altfor
                 meget, kan vel næppe forestille os den angst og forvirring, som greb befolkningen i
                 den tæt sammenbyggede by. Selvom branden opstod om dagen, var det næppe mu-
                 ligt at redde det allernødvendigste. Kvinder og deres små børn måtte ud i kulden,
                 og vi ser af skillingsvisen, at selv de, som var hurtige i vendingen og reddede noget

                 10
   7   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17